FHK fik ikke for alvor spillet til at spille til at flyde mod TMS Ringsted, og det endte med at resultere i et nederlag på 33-31, efter at fredericianerne på med ti minutter tilbage af opgøret var bagud med seks mål.
FHK skulle hen på et andet spillemæssigt niveau, end det var tilfældet i onsdagens sejr mod Nordsjælland, hvor fredericianerne i sidste ende var heldige med at vinde efter en sløj indsats. TMS Ringsted ramte heller ikke niveau, da de var i aktion sidste gang, hvor de mødte Mors-Thy og indkasserede et nederlag på 40-25.
Til det opgør havde TMS Ringsted ikke deres første keeper, Patrick Bols til rådighed, men det var han til dagens opgør. Til gengæld var TMS Ringsted uden bagspillerne Mark Nikolajsen og Lauritz Leger, venstrefløjen Pelle Schilling og keeperen Tobias Lantz. Netop fraværet af Lantz gjorde, at TMS havde indkaldt den ellers pensionerede keeper, Mikkel Tønners, til at supplere Bols.
Det var dog ikke målmandspræstationerne, der kom til at præge kampen. Begge mandskab havde forholdsvis nemt ved at finde vejen til netmaskerne. For hjemmeholdet var det i starten af kampen Martin Risom og Frederik Horn Jakobsen, der drev gæk med FHK’s defensiv. I den anden ende var det Kristian stoklund, der dikterede angrebsspillet med skiftende scoringer fra holdkammeraterne til følge.

Efter ti minutter indtræf en noget pudsig situation. FHK havde i en periode tre spillere med udvisninger. Først blev både TMS Ringsted og FHK tildelt en udvisning, og efterfølgende fik FHK en udvisning i forsvaret, og lavede en fejludskiftning. Perioden udnyttede TMS Ringsted dog ikke til at komme i front, da stillingen var 6-6, da den mærkværdige situation var helt overstået.
Begge hold fortsatte med at spille sig frem til store chancer, da de to defensiver begge var passive. Der skulle enten en målmandsredning eller en uprovokeret fejl til for, at der ikke blev scoret, og sådan en periode ramte FHK ind i. Det fik holdets cheftræner, Jesper Houmark, til at forlange timeout efter 22 minutter ved stillingen 15-13.
Meldingen var klar fra Houmark. Han ville se et mere aggressivt forsvar, og samtidig blev Emil Tellerup pillet ud af målet efter, at han havde haft to redninger på 14 forsøg. Ind i stedet kom Jens Fredsgaard, der i den sidste del af første halvleg havde tre redninger på ni forsøg, hvilket gav en hæderlig redningsprocent på 33,33 %. Det var dog ikke nok til , at FHK kunne få halet ind på TMS Ringsted, da der blev lavet et par uprovokerede fejl og brændt en fri chance. Derfor gik hjemmeholdet til pause foran 18-16.
FHK rokerede om i pausen, men det fik ikke den ønskede effekt. Ud angrebsmæssigt kom Kristian Stoklund, og da styrmanden blev pillet ud, kom der en usikkerhed over FHK’s spil. Forsvarsmæssigt kom Rasmus Boysen ind og skulle forsøge at lappe den hullede defensiv til, men heller ikke det hjalp.

Fredericianerne kom bagud med fire mål, og reaktionen kom fra bænken. Stoklund kom ind på banen igen, og holdet gik i syv mod seks, men det fik ikke sat en defensivprop i. Konsekvensen blev en timeout efter 41 minutter ved stillingen 23-19, men heller ikke det fik den store effekt.
Flere gange smed FHK bolden væk, da de havde muligheden for at score i tomt mål. Det gjorde, at TMS Ringsted stadig var i teten og med 12 minutter tilbage af opgøret var i front 26-22. TMS-træner Christian Dalmose kaldte tropperne sammen og gik væk fra at spille syv mod seks. Det var dog ikke det, der gjorde en forskel, men derimod det, at TMS Ringsted i flere angreb trak en angrebsfejl på FHK og udnyttede det til at løbe kontra. Derfor var stillingen med ti minutter tilbage af opgøret 28-22 til TMS Ringsted, og det fik FHK til at reagere med en timeout.
FHK lagde sig ikke ned, og det endte med at blive en tæt afslutning på kampen, hvor FHK fik reduceret til 31-29 med tre minutter tilbage af opgøret. Med under et minut igen reddede Jens Fredsgaard bolden ved stillingen 32-20, men bolden røg ud til indkast, og så lykkedes det Anders Agger at score til 33-30 inden, at Jakob Frederiksen scorede til slutresultatet 33-31.
Næste gang løber på banen er på onsdag, hvor modstanderen er SønderjyskE i thansen ARENA i en kamp, hvor der grundet restriktionerne ikke må være tilskuere.