Mandag den 2. marts klokken 9 retter 7. klasse på Kirstinebjergskolen afd. Havepladsvej i Fredericia fokus på at redde liv. Og fokus skal tages helt bogstaveligt. De skal nemlig bruge kameraerne i deres mobiltelefoner til at producere film. Film, der skal bruges som kampagnefilm, når TrygFonden i samarbejde med Lommefilm ApS underviser flere end 1.250 elever i hele Danmark i at lave film med temaet: Du kan redde liv. Kirstinebjergskolen får besøg af undervisere, som skal hjælpe de eleverne i gang med at lave små mobil- film, bedre kendt som lommefilm Filmene skal vise vigtigheden i at træde til og redde liv når det gælder. Også selv om man måske kun er 13 år.

»Kampagnen skal også gøre de unge i Sønderjylland til aktive ildsjæle og formidlere af budskabet om, hvor vigtigt det er at reagere med livreddende førstehjælp, hvis en person får hjertestop,« siger projektchef for TrygFonden, Grethe Thomas.

50 klasser booket på fire dage

Kirstinebjergskolen har været hurtigt ude, da kampagnen blev udbudt. Skoler over hele landet har vist stor interesse for projektet. Både for at opgradere generationen med nye førstehjælpere, men samtidigt for at få undervisning i moderne medier, at lave Lommefilm, ind under huden med professionelle filmundervisere. Ikke færre end 50 skoleklasser tilmeldte sig den gratis workshop i løbet af blot fire dage, og i alt vil 1250 danske unge blive uddannet til lommefilminstruktører, mens de lærer om førstehjælp.

Kan ikke gøre noget forkert

3500 danskere får hvert år hjertestop uden for hospitalerne. Budskabet er, at det er vigtigt at gøre noget – og at man ikke kan gøre noget forkert. Ambitionen er høj – i dag får 64 pct. af de personer, der falder om med hjertestop uden for hospital livreddende førstehjælp, inden ambulancen når frem. Visionen er, at det tal skal op på 85 pct. i 2018.

Vinder en hel biograf

Dagen begynder klokken 9 og slutter klokken 14. Efter workshoppen samles eleverne for at se filmene og sms-stemme på, hvilken der bliver skolens bedste. Alle deltagerklasser i regionen konkurrerer desuden om at vinde en tur med skolekammeraterne i en lejet biograf.

(Foto: TrygFonden )