I dag efteruddanner færre danskere sig på arbejdsmarkedet end tidligere, på trods af at pensionsalderen stiger. Den udvikling skal vendes, og derfor foreslår Fagbevægelsens Hovedorganisation en ret til sporskifte til dem, der har været længe på arbejdsmarkedet.

Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, der skal indføres en ret til rettidigt sporskifte for lønmodtagere mellem fx 45 og 60 år til, som har været på arbejdsmarkedet i en længere årrække.

Retten til sporskifte indebærer, at staten tilbyder en betalt uddannelse efter eget valg, når der er tale om en uddannelse, der vurderes at være efterspurgt på arbejdsmarkedet og med et forsørgelsesgrundlag svarende til 110 procent af højeste dagpengesats.

– Det her forslag skal være med til at sikre, at færre lønmodtagere bliver nedslidt i det job de har, og at medarbejderne har de kompetencer, der efterspørges på et konstant omskifteligt arbejdsmarked. Herved er vi også med til at sørge for, at flere end i dag får et godt og sundt arbejdsliv, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation i forbindelse med Lønmodtagernes Topmøde 2022, og fortsætter:

– Vi har brug for, at flere – også i en moden alder – kan skifte spor i arbejdslivet til andre jobområder. Det kan være godt for den enkelte, som undgår at blive nedslidt i det job man måske har haft fra helt ung, eller fordi ens jobfunktion bliver udfaset for eksempel på grund af den grønne omstilling.

Det vil også være godt for virksomhederne og samfundet, som kan få den kvalificerede arbejdskraft, der er hårdt brug for. Hvis forslaget gennemføres, vil det også medføre, at flere kan blive længere på arbejdsmarkedet, hvilket vi har brug for.”

Vi skal uddannes og opkvalificeres hele livet
Desværre viser en ny undersøgelse, at færre lønmodtagere efter-/videreuddanner sig end tidligere. Brugen af offentlig voksen- og efteruddannelse er ifølge Danmarks Statistik faldet med ca. 30 pct. fra 2014/2015 til 2019/2020.

– Det er afgørende at få vendt denne udvikling. Eftersom pensionsalderen stiger i Danmark, er det nødvendigt, at lønmodtagerne også har mulighed for at uddanne sig hele livet, og ikke kun i de unge år. I dag bruger samfundet langt hovedparten af uddannelsesinvesteringen på uddannelse først i livet. Kun 2½ pct. bruges på uddannelse af folk over 45 år.

– Vi kan og skal altså ikke ’bare’ arbejde, til vi er i 70’erne uden at få opdateret det, vi kan eller lære noget nyt. Derudover er der også personer, som er fysisk eller psykisk nedslidte i de job de har, inden de fylder 60 år, at de har brug for at skifte spor til noget helt andet. Og for fagbevægelsen er det vigtigt, at det kan ske på et økonomisk grundlag, der ikke spænder ben for lysten til at efter- og videreuddanne sig, siger Lizette Risgaard.