Annonce

Danskerne skal til stemmeurnerne den 1. juni, hvor det danske forsvarsforbehold skal til diskussion. Det blev en afstemning der allerede før tid blev genstand for enorm diskussion. Tilmed diskussion der ikke handlede om indhold, men om ord.

Politisk er der klare forskelle mellem Folketingets partier når det kommer til afstemningen om det danske forsvarsforbehold. Der er politiske modstande mod EU generelt, og det er særligt disse der kommer til udtryk i debatten. Dansk Folkeparti og Enhedslisten er meget klare modstandere af den folkeafstemning der nu er bestemt.

Det er der flere grunde til. De politiske årsager fylder naturligvis en del, men der har også været en diskussion, som de færreste havde regnet med – og som har fået ja-siden til at så noget dumme ud allerede inden folkeafstemningen har fundet sted. Det hele kommer ned til ét spørgsmål:

– Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?

Det ene spørgsmål er et tegn på hvad udfordringen for ja-partierne er: De vil overbevise danskerne om at stemme ja, men de er meget bevidste om, at kommer det til at handle meget om EU som system, ja så er oddsene svære for ja-siden. Danskerne er meget EU-skeptiske. Folkeafstemningerne der allerede har været har splittet landet næsten 50/50 i ja og nej.

Formuleringen er derfor noget snedig. For der bliver på intet tidspunkt nævnt hverken EU eller forbehold. Det har især fået Morten Messerschmidt op ad stolen. Han har meldt det til Folketingets Ombudsmand, der ikke ønskede at gå ind i sagen.

Annonce

Den positive formulering, som man jo næsten ikke kan sige nej til blev genstand for stor kritik. Også fordi Danmark allerede i dag deltager i flere europæiske samarbejder om sikkerhed og forsvar.

Politisk pres virker ofte – og det blev også tilfældet i denne sag. Udenrigsminister Jeppe Kofod kunne, få uger efter offentliggørelsen af spørgsmålsformuleringen blev offentliggjort, fortælle om en ændring i formuleringen. Den tekst danskerne møder i stemmeboksen d. 1. juni lyder nu:

– Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?

Når Jeppe Kofod nu skifter spor, til trods for at hans partifæller ved gentagende lejligheder har forsvaret formuleringen, så vidner det om en aftalekreds der ikke tør gøre noget galt. En tidligere partileder fra et nej-parti sagde det meget enkelt:

– Når man står på nej-siden handler det alene om at finde håret i suppen. De andre har så travlt med at forsvare et ja, men når man ønsker et nej, så skal man bare vente på at de andre laver fejl, lød det.

Det er netop den vej der er banet for Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Det er ikke svært at overbevise danskerne om et nej – det hårde arbejde ligger i at overbevise danskerne om, at vi skal have mere EU.

Messerschmidt er fortsat kritisk

På de sociale medier, og særligt på Twitter, er Morten Messerschmidt en meget aktiv herre. Der er et stort arbejde for ham i at komme ud med sine budskaber – og tilmed på en troværdig måde. Dansk Folkeparti er slået tilbage og står meget svagt. Men det her kan blive deres redning, for er der noget Morten Messerschmidt ved noget om, så er det EU.

– Det man taler om i Bruxelles, og som jeg oplevede i mine ti år dernede er, at det handler meget om EU’s autonomi – altså selvstændighed – hvor man vil gøre alt for at gøre ting uden amerikanerne. Der er mange vilde drømme i Europa-Parlamentet og medlemslandene om, hvad man vil bruge en EU-hær til, sagde Morten Messerschmidt kort efter udskrivelsen af folkeafstemningen og fortsatte:

– Man vil blandt andet bruge den til alle mulige afrikanske konflikter. Særligt franskmændene er meget optagede af det, således de slipper for at sende deres egen tropper afsted. Derfor er der ingen tvivl om, at hvis den her EU-hær får luft under vingerne, på grund af Ukraine-krigen, så vil det føre til en distancering i forhold til amerikanerne og NATO.

På Twitter kan man blandt andet læse følgende fra Morten Messerschmidt:

Historien bag afstemningen

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark som hovedregel ikke deltager i dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet. Vi deltager ikke i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller ikke med soldater og militært udstyr til EU-ledede missioner i konfliktområder. Danmark deltager dog i civile operationer, som hidtil har udgjort hovedparten af EU’s missioner. Danmark kan også deltage i operationer, hvor der både er civil og en militær del, hvis de enkelte dele kan adskilles. Det forventes, at der i fremtiden vil være flere blandede civil-militære missioner, og at Danmark derfor ikke kan deltage i disse.

Danmark har ikke stemmeret i Ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles. Herudover har forbeholdet den konsekvens, at Danmark, når vi har formandskabet for Ministerrådet, skal overlade formandsrollen til et andet medlemsland, når der diskuteres forsvarspolitik. På trods af disse forhold deltager Danmark dog i de bredere og mere generelle diskussioner af den europæiske forsvarspolitik.

EU har ikke nogen fælles hær. EU-landene bestemmer selv over deres militære styrker, som i stigende grad arbejder med hinanden. EU-landene kan beslutte, at de vil gennemføre en fælles EU-operation, men det er landene selv, der er ansvarlige for at udsende deres militære og civile bidrag.

EU har f.eks. sendt militære missioner til:

  • Patruljering og kamp mod pirater ud for Somalias kyst
  • Uddannelse af politifolk og jurister i Afghanistan
  • Fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina
  • Beskytte flygtninge fra krisen i Darfur (Sudan)

Kilde: Folketingets EU-oplysning

Annonce