Siden Fredericia Triathlon Team i efteråret 2013 flyttede til Fredericia Idrætscenter, har klubben aktivt været med til at sætte fokus på udviklingen af og øge aktivitetsniveauet i Fredericia Idrætscenter.

Dette er sket samtidig med, at klubben sportsligt har markeret sig flot både på talentarbejdet og som eventarrangør.

”Der skal herfra lyde et stort tillykke til klubben og vi glæder os til det fortsatte samarbejde”, siger centerleder Bent Bjerre Jørgensen.   

Fredericia Idrætscenters Aktivitetspris består af en plakette, en buket blomster og 5.000 kr.

På billedet ses fra venstre Ulla Mikkelsen, Helle Lykke og Lars Eriksen fra Fredericia Triathlon Team. Prisen overrækkes af centerdirektør Bent Bjerre Jørgensen, som står yderst til højre.

Aktivitetsprisen blev startet i 2001 og er uddelt til:

2001 Fredericia Basketball Klub
2002 Fredericia Ungdomskegleklub
2003 Frømandsklubben Blop
2004 BK Landsoldaten Ungdom
2005 Fredericia Ravens Floorball Club
2006 KFUM Svømmeklub
2007 FHK Ungdomsafdeling
2008 Kurt Jørgensen KFUM’s Boldklub
2009 Skjoldborgvejens Skole
2010 Fredericia Skytteforening
2011 Fredericia Fag- og Firmaidrætsforbund
2012 BK Pletten
2013 Idræt i Dagtimerne
2014 Fredericia Triathlon Team

(Foto: Fredericia Kommune )