Politiet har anholdt en 41-årig mand fra Fredericia, efter der onsdag aften blev affyret et jagtgevær mod en 47-årig mand på Falkevej 21 i Fredericia. Den 47-årig er blevet indlagt på Odense Universitets Hospital, hvor han stadig er i livsfare. Den 47-årig blev ramt i den nederste del af maven og i skridtet.

– Den 41-årig mand, der er blevet anholdt for medvirkende til forsøg på manddrab, bliver fremstillet ved Retten i Kolding torsdag middag. Vi leder stadig efter en gerningsmand mere, som er en 35-årig mand fra Fredericia. Han er endnu ikke er blevet anholdt, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Politiet vil dog endnu ikke udtale sig om, hvorvidt skyderiet på Falkevej er banderelateret.

Den 41-årig mand blev anholdt kort efter skudepisoden ved gerningsstedet.

Politiet er overbevist om, at det er den 35-årig mand, som er efterlyst, der har affyret jagtgeværet. Den 35-årig bor i lejligheden på Falkevej, hvor skudepisoden fandt sted.