Annonce

Under den første debat om fremtidens uddannelsesmiljø nåede vi frem til flere konkrete løsninger, der handlede om det fysiske uddannelsesmiljø, individuel vejledning for alle, virkelighedsnær og varieret undervisning, samt et forslag om skabelse af et egentligt SSE-arbejde, mellem skole, socialvæsen og erhvervsliv. I denne artikel kommer et kort sammendrag, hvorefter vi sætter kursen mod løsningen af de mange andre udfordringer, som fremtidens uddannelsesmiljø står overfor.

De konkrete løsninger

Forbedring af det fysiske uddannelsesmiljø i uddannelsesinstitutionerne (bedre toiletforhold, indeklima, stole og borde m.v.) kan kun ske for langsomt, ligesom den mentale trivsel skal forbedres markant. Vi foreslår derfor, at der indvælges to elevrepræsentanter i de lokale arbejdsmiljøudvalg, og at der indføres egentlige Arbejdspladsvurderinger (APV). Dermed vil elevernes hverdag ligestilles med øvrige arbejdspladser. Genindførelse af obligatorisk individuel UU-vejledning (Ungdommens Uddannelsesvejledning) for alle elever vil give et markant løft for den enkelte elev i forhold til valget af den rigtige uddannelse.

Der er brug for en mere virkelighedsnær og varieret undervisning for at styrke elevernes motivation og engagement. Inddragelse af eleverne og forældrene i dette arbejde, samt inddragelse af lokalsamfundets ressourcer kan i høj grad være med til at styrke dette. Individualisering af uddannelsen i form af en fælles grundpakke og øget tilvalgsmuligheder vil give børn og unge bedre mulighed for at udnytte deres potentiale.  Erhvervspraktikken skal i denne sammenhæng nytænkes, så den tilpasses elevernes ønsker og drømme, og erhvervslivet skal i langt højere grad inddrages. Lærernes og pædagogernes undervisning kunne med stor fordel suppleres med undervisningskræfter ude fra det omkringliggende lokalsamfund. Hvorfor ikke sætte den enkelte kommune, den enkelte skole helt fri til at gennemføre lokale eksperimenter?

De gode erfaringer med SSP-arbejdet skal omsættes til et tilsvarende samarbejde mellem skolen, socialvæsenet og erhvervslivet: Et såkaldt SSE-arbejde (Skole – Socialvæsen – Erhvervsliv) hvor den enkelte elev prøver kræfter med det virkelige liv, før han eller hun beslutter sig for, hvilken uddannelsesretning, der skal vælges.

Udfordringerne

Annonce

Ovenstående løsninger er kun begyndelsen på løsningen af de udfordringer vi står overfor. I de sidste 25 år har individet være i fokus bortset fra nogle enkelte perioder, hvor fællesskabet er trådt frem i lyset (Corona-krisen og nu Ukraine-krisen). Det har devalueret vores sociale kapital. Tilliden til og engagementet i demokrati og politik er stadigt vigende. De demokratiske systemer er i krise, og bevidst misinformation er stigende.

Hver 6. elev består ikke grundskolen og 45.000 unge står uden for uddannelsessystemet og uden for arbejdsmarkedet. De unge er i krise, mistrivslen er stærkt bekymrende. Andelen af unge mellem 18 og 24 år med dårligt mentalt helbred er de sidste ti år fordoblet til mellem 21% (mænd) og 34% (kvinder), og scoren på højt stress næsten tredoblet til mellem 31% (mænd) og 53% (kvinder).

Spørgsmål til debat

Der er stadig mange spørgsmål som må til offentlig debat og løses for at skabe det bedst mulige uddannelsesmiljø i fremtidens samfund.

Her bringer vi tre hovedspørgsmål, som Det Ønskede Samfund sætter til debat den 28. april 2022, med hver deres inspirationstemaer:

Hvad er det folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner skal uddanne børn og unge til?

  • Hvad er det vi har behov for at lære som mennesker for at leve det gode liv i det samfund vi ønsker os?
  • Hvilken uddannelses- og dannelsesrejse skal det enkelte menneske egentligt stige på?
  • Hvordan lærer vi det at være menneske?
  • Uddannelsesmiljøet bør skabe vejen ind i vores samfund/kultur.

Hvordan organiserer vi fremtidens uddannelsesmiljøer og skaber den nødvendige sammenhæng?

  • Fritiden ved siden af skolen – Det uformelle uddannelsessystem!
  • Praktisk orienterede undervisningsformer og længerevarende virksomhedstilknytning kan knække kurven for skoletrætte børn og unge!
  • Overgangssystemer mellem uddannelserne!
  • Grænsekrydsende ledelse mellem de enkelte uddannelser!
  • Ungdomsskolers og Byggelegepladsers betydning og roller
  • Nyttiggørelse af efterskolernes principper og erfaringer.
  • Det omkringliggende samfunds inddragelse i den løbende evaluering af uddannelserne!
  • Inddragelse af medarbejderne! Implementeringen tager dobbelt så lang tid som planlægningen af det nye.
  • Klassekvotienters betydning for uddannelsesmiljøet.
  • Sammenhængen mellem folkeskole, familie og forældre!
  • De højtbegavede børn og unge! Hvad med dem?
  • Behovet for centralisering versus decentralisering – lokale frikommuner/selvbestemmelse hvor diversiteten blomstre!

Hvordan uddanner vi skolelederne og lærerne til fremtidens uddannelsesmiljøer?

  • Hvordan kvalificerer vi lærerne, pædagogerne og lederne til, at de kan gribe barnet og den unge, der hvor hun eller han er?
  • Lærernes, pædagogernes og ledernes mangfoldige roller.
  • Hvor er det pædagogerne gør bedst gavn for at styrke trivslen?
  • Styrkelse af studievejledernes rolle.
  • De kommunale skoler som praktikplads.
  • Selvstændighed, ansvar og friheden til at forme børn og unges uddannelse ud fra de lokale rammebetingelser.

Afrunding

Debatten om Det ønskede Samfund fortsætter for den 28. april 2022, kl. 19-21, hvor vi fortsætter debatten om ”Fremtidens uddannelsesmiljø”. Læs mere om den hidtidige debat i AVISEN (uge 09 og 12 i 2022) og på hjemmesiden: www.det-ønskede-samfund.dk/.

PS! Vi runder miniserien om ”Derfor er visioner vigtige” af med næste gang at se på forudsætningerne for visioners succes. Artiklen udkommer den 27. april 2022 i AVISEN.

Annonce