Der er gratis adgang til Fredericia Rock – naturligvis også for beboerne på I.P. Schmidts Gård, som er de nærmeste naboer.

– Vi forsøger altid at udvise et godt naboskab, når vi rykker udendørs, og det gør vi naturligvis også denne gang. Derfor har vi sendt beboerne en særlig invitation, hvor vi inviterer dem på en gratis fadøl i forbindelse med Fredericia Rock, siger Helle Lillethorup, der er daglig leder i Det Bruunske Pakhus, som arrangerer Fredericia Rock sammen med Fredericia Kommune.