Den 5. juni er Grundlovsdag i Danmark. Det er en af de vigtigste mærkedage i året, for den markerer, at på denne dag, den 5. juni 1849, kom demokratiet til Danmark. Det er dog også en dag, som er uløseligt forbundet til Fredericia og den krig, hvor Slaget ved Fredericia 6. juli 1849 fandt sted. Danmark fik nemlig ikke sin grundlov i fredstid, det skete, mens det danske kongerige var midt i en borgerkrig med Danmark på den ene side og hertugdømmerne Slesvig-Holsten på den anden side.

Det var ikke usædvanligt, at der i Danmark ved midten af 1800-tallet var et ønske om mere folkelig medbestemmelse. Den franske revolution i slutningen af 1700-tallet havde givet enevældige konger et vink med en vognstang om, at de europæiske befolkninger ønskede indflydelse og medbestemmelse. I Danmark blev det dog først kong Frederik 7.s lod at afskaffe enevælden. Det skete efter megen dramatik og politisk spil, men i Fredericia mærkede man det på en anden, og mere voldsom måde.

Der var som bekendt krig i Danmark i 1849, og fra maj måned blev Fredericia belejret af den slesvig-holstenske hær. Hurtigt begyndte de også på et stort bombardement af fæstningsbyen. Belejringen fortsatte helt frem til den danske hær gjorde udfald fra fæstningen den 6. juli 1849 og dermed brød belejringen. Bombardementerne var hårde mod byen Fredericia, hvor mange bygninger blev skudt i sænk.

Grundlovsdag i Kastellet, 1924. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

I København havde arbejdet med Grundloven været i gang i mere end et år, og den Grundlovgivende Forsamling havde fra februar 1849 diskuteret selve lovteksten, hvor især spørgsmålet om valgretten havde givet problemer. Grundloven gjaldt ikke for hertugdømmet Slesvig, som krigen handlede om, men i forordet var der åbnet en mulighed for, at hertugdømmet også kunne blive omfattet af loven, når borgerkrigen var forbi. Kl. 11 om formiddagen, den 5. juni 1849, underskrev Kong Frederik 7. endelig Grundloven i Statsrådet på Christiansborg, hvorefter han meddelte dette på et møde i Rigsforsamlingen.

Den 5. juni 1849 blev dog også minderig i Fredericia. Vejret var meget dårligt med sommertorden, men værre var det, at den 5. juni intensiverede fjenden sit bombardement af byen, og mens man i København underskrev Grundloven blev der skudt 220 kanonkugler og granater ind over Fredericia. Grundlovsdagen faldt nemlig sammen med fødselsdagen for kong Ernst 1. af Hannover, som ledelsen af den slesvig-holstenske hær ville hædre, og derfor sendte særligt mange kanonkugler af sted, som de danske kanoner inde i fæstningen naturligvis besvarede. Det kunne de danske soldater mærke, og derfor skrev eksempelvis soldaten Frederik Knudsen dette til sin hustru i dagene efter:

”Det strenge Tordenveir, Du skriver om, erfarede vi ogsaa ved Fredericia; men det var ikke just over os der, og vi lagde heller ikke saa grandt Mærke dertil, fordi saavel vores som Fjendens Kanoner tordnede endnu mere heftig end den naturlige Torden; og om Eftermiddagen kom vi paa Forpost; vi stod da midt imellem vores og Fjendens Kanoner. Det er sjælden der er saa stærk en Kanonade, som der var den Dag, det skal nok være den hannoveranske Konges Fødselsdag, derfor var Tydskerne saa lystige”.

Vendersgade efter bombardement i 1849. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Kongeriget Hannovers soldater udgjorde sammen med Sachsen og Preussen den største del af Den Tyske Forbundshær, der støttede Slesvig-Holsten i borgerkrigen. Dermed blev den 5. juni 1849 markeret på væsentlige forskellige måder i Fredericia og København.

Lidt mere festligt var det i Fredericia hundrede år senere, da man den 5. juni 1949 kunne markere jubilæet for Grundloven. Ved et arrangement i Kastellet deltog ca. 400 fredericianere. De kunne høre professor Hal Koch, der blandt andet stillede spørgsmål ved, om der var noget at feste for, om demokratiet var lykkedes? Det korte svar i 1949 var, at tiden med al ønskelig tydelighed havde vist, at alle andre styresystemer var værre end demokratiet, men det var folkets ansvar at deltage i demokratiet, hvis det skulle lykkes. Hal Kochs bemærkning i 1949 rummer på mange måder stadig det væsentlige ved, at vi stadig fejrer Grundlovsdagen i Danmark, og især med tanke på, hvad der sker i Europa netop nu.