MTB-cykel efterlyses i forbindelse med skudepisode, hvor en 21-årig blev udsat for drabsforsøg i Sønderborg den 30. oktober 2022. Kontakt 1-1-4, hvis du har oplysninger om denne type cykel, som politiet formoder blev brugt til at flygte fra stedet.

Den 30. oktober blev en ung mand udsat for drabsforsøg i Sønderborg, da en ukendt gerningsmand flere gange skød mod det 21-årige offer. Gerningsmanden formodes at være flygtet fra stedet på en mountainbike-cykel af mærket ’Scott’. Mere specifikt drejer det sig om en MTB Scott model Aspect 950 i farven grey/dark.

– Vi vil gerne i kontakt med alle, der kender noget til denne cykel eller har set sådan en være efterladt et sted i Sønderborgområdet, siger vicepolitiinspektør Kent Brynilsen.

Hvis man finder en cykel, der ser ud som den på billedet og virker til at være efterladt, skal man ikke røre ved den, men i stedet ringe til politiet på 1-1-4 med det samme.

Skriv en kommentar