Efter to års ufrivillig pause og prøvelser var holdet bag Rock under Broen endelig klar til at introducere det program, de har planlagt for 2022. Mange har holdt fast i deres billetter, og der er blevet arbejdet hårdt på at give noget stort tilbage til det trofaste publikum.

– Vi har glædet os utrolig meget til at præsentere det her for jer, sagde en forventningsfuld formand for Rock under Broen, Bent Frandsen.

Det var Peter Zederkof, som præsenterede de fleste navne, mens Bent Frandsen selv overtog hans hjertebørn, hvilket var Status Quo og Boney M.

Billetsalget går allerede strygende, og der forventes udsolgt. Selvom der nu skal afholdes koncert i to dage, er hele holdet klar til at levere. Efter de mange skuffende aflysninger, glæder man sig meget til at komme i gang. Samtidig skal der også afholdes en koncert med Aerosmith, og det er en eksamen for Rock under Broen:

– Kunstnerne ser og de helt store navne ser jo på, om vi er i stand til at afvikle så stort et arrangement. Vi har allerede nu dialog med de helt store navne, og her spiller det en rolle, at vi kan afvikle en koncert godt, sagde Bent Frandsen.

Men også de danske kunstere vil gerne spille til Rock under Broen, hvor der nu er rift om at komme på plakaten. Det mærker Peter Zederkof, der tror på fremtiden.

– Det vokser og vi har et godt brand nu. Vi har også lært en masse undervis i de mange år, vi har afholdt Rock under Broen, så vi er i stand til at køre det professionelt. I begyndelsen skulle man næsten trygle nogle om at komme at spille, men sådan er det ikke mere, siger Zederkof.

Fredagens program, den 10. juni 2022:

Suspekt

Martin Jensen

Hjalmer

Scarlet Pleasure

Lørdagens program, den 11. juni 2022:

Rasmus Seebach

Status Quo

Malurt

JUNG

Gnags

Magtens Korridorer

Queen Machine

Boney M

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN

Skriv en kommentar