Hele 144 milloner i overskud efter skat og en omsætning, der nærmer sig 2 milliarder kroner. Det er resultatet i koncernen bag T. Hansen Gruppen A/S, B.J. Holding Middelfart A/S.

2020 blev et historisk år, hvor de sidste 4 års arbejde, investeringer og målrettede strategier gik op i en højere enhed med strømlining af forretningen over hele linjen. Samtidig indtræder fire erhvervsprofiler i bestyrelsen.

T. Hansen Gruppen A/S leverer et historisk godt årsresultat med et overskud før skat på 161 millioner kroner. 

Alle forretningsområder er blevet strømlinet, så de nu leverer positivt til driften. Nettoomsætningen lander på lige knap 1,5milliard, hvilket er tilfredsstillende, siger CEO og grundlægger Bent Jensen:

– Jeg sagde sidste år, da vi fremlagde regnskab, at 2020 ville blive et rekordår. Vores forretningsmodel er blevet justeret, så alle tandhjul i motorrummet nu griber fat i hinanden, hvilket giver vækst og rentabilitet over hele linjen. Den positive rejse fortsætteri 2021, og derfor forventer jeg også, at 2021 vil være et rekordår, siger CEO og grundlægger af T. Hansen Gruppen A/S, Bent Jensen.

Han fremhæver, at selskabets regnskab for 2020 er baseret på et stærkt fundament, som virksomheden nu er i gang med at skalere yderligere op. Væksten sker på alle markeder, og de store strategiske opkøb og investeringer, der blev foretaget for 4 års tidsiden, bærer nu frugt. 

– I Norge har vi for alvor fået medvind på cykelstierne med thansen-konceptet, som er blevet trimmet og tilpasset markedet. Alene omsætningsfremgangen fra 2019 til 2020 er på 82%, fortæller Bent Jensen og tilføjer:

– Vi fortsætter med at åbne flere butikker i Norge, hvor vi også lige har introduceret vores dæk- og fælgguide på webben, hvilket betyder, at vores omnichannel-koncept nu er fuldt implementeret i Norge, præcis som det kendes fra Danmark. Dermed fårnordmændene nu samme gode kundeoplevelse uanset om de handler på web, telefon eller fysisk i en af vores 34 butikker i Norge. Vi er beviseligt lykkedes med at etablere vores første udenlandske kæde med omnichannel-koncept, hvorfor vi nu har sigtekornet rettet mod at indtage endnu et udenlandsk marked i den nærmeste fremtid.

Stor fremgang på B2B-markedet  

Det er fire år siden, at T. Hansen Gruppen A/S købte Mekonomens aktiviteter i Danmark og Vestjysk Autodele A/S. Forretningsområdet blev kort tid efter konverteret til AD Danmark A/S – der bygger på det internationale AD International. Bent Jensen er tilfreds med resultaterne:

– På det indenlandske marked ser vi en stor fremgang i B2B-markedet og vi leverer et solidt 2020-regnskab. Det er et forretningsområde, der vil tage yderligere fart i de kommende år. Resultatet i indeværende år har allerede slået 2020-resultatet, så vores satsning på dette marked er en stor succes. Det ertilfredsstillende at se, hvordan kunderne belønner vores indkøbs- og leveringskoncept i vores B2B-forretning.

Professionel bestyrelse etableret

En nyhed for T. Hansen Gruppen A/S er, at der nu er etableret en professionel bestyrelse, som er klar til at tage selskabet videre på rejsen:

– Det glæder mig rigtig meget, at vi har fået etableret en professionel bestyrelse. Vi er nu klar til at tage yderligere flyvehøjde, og vi har fået defineret vores omnichannel-koncept, og ved hvad vores styrker er og hvordan vi skal ekspandere og vækste forretningen. Den nye bestyrelse består af stærke profiler med en bred erfaring og et stort knowhow, hvilket de har bevist ihver af de forretningsområder, som de kommer fra. Jeg er sikker på de vil tilføje T. Hansen Gruppen A/S stor erfaring og viden, som vil være meget nyttig på den kommende rejse, hvor målet er ekspansion og mere lønsom forretning.

Bestyrelsen i T. Hansen Gruppen A/S vel fremover bestå af Claus Juel-Jensen (formand), Nille Klæbel Askvad Hviid, Jens Jørgen Jessen Bjerrisgaard og Jan Bøgh.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer