I disse dage raser debatten i USA om kvinders adgang til abort. Mere end den nogensinde har gjort. For indtil Donald Trump blev præsident i 2016 var den ellers stærkt højereorienterede og bibelorienterede del af den amerikanske befolkning magtesløse overfor en dom fra 1973. Den var afsagt af den amerikanske højesteret og kaldes i populær tale blot “Roe v. Wade”. Denne dom slog fast at det var imod amerikanske kvinders grundlovssikrede rettigheder, når en stat forbød abort. Men med Donald Trumps præsidentperiode kom der en jordskredsudskiftning af dommerne i den amerikanske højesteret. Nu er der blevet lækket et udkast fra højesteret til en ny, principiel dom. Ifølge dette udkast vil det nye flertal af højesteretsdommere omstøde dommen fra 1973.

Den 54-årige Neil McGill Gorsuch, den 50-årige Amy Vivian Coney og den 57-årige Brett Michael Kavanaug blev alle indsat i højesteret under Donald Trumps kaotiske præsidentperiode 2016-2020. Dermed kom Trump til at udskifte 1/3 del af dommerne. I forvejen sad der 3 dommere udpeget af henholdsvis George W. Bush og George H.W. Bush. Det betyder at sammensætningen af højesteret er ændret til at være 2/3 republikansk. I den republikanske lejr har det længe været en varm kartoffel at få fjernet “Roe v. Wade”. Når det ikke er sket, skyldes det primært at der ikke har været flertal i højesteret. Men samtidig er emnet “varmt”, fordi republikanerne er oppe mod en klart flertal i den amerikanske befolkning, der går ind for fri abort. Med andre ord kan det koste stemmer ved valgene.

Her vil de to dommere udpeget af Obama og den sidste udpeget af Bill Clinton ikke kunne hjælpe dem. Alt tyder på at de konservative dommere vil omstøde den principielle dom og dermed ændre på næsten 50 års praksis indenfor abortlovgivningen i USA.

“Roe v. Wade” blev allerede i 1973 årsag til alvorlig kritik af den amerikanske højesteret, fordi mange konservative var af den overbevisning at dommen var politisk bestemt. Den amerikanske forfatning er i sin grundkonstruktion fokuseret på at opdele magten i nationen, inspireret af den amerikanske frihedskamp mod den engelske konge, dengang man levede i en koloni. Opdelingen betyder blandt andet at højesteret har meget stor indflydelse. Samtidig kan en præsident kun udpege nye dommere, når en plads bliver fri. Det sker ikke så tit. Derfor kan en ny principdom komme til at gælde i lang tid. De tre nye dommere udpeget af Trump vil sandsynligvis sidde på posterne i flere årtier endnu. Hvis situationen skal ændres, så skal der afgå 3 dommere, samtidig med at det skal passe med at der sidder en præsident fra det demokratiske parti.

Det republikanske parti er fokuseret på hvem der har lækket oplysningerne for højesteret, mens de demokratiske politikere forsøger at kaste energi ind i at lovgive sig ud af problemet. Det er specifikt på grund af at demokraterne netop nu har flertallet, både i Det Hvide Hus, Kongressen og Senatet. Den endelige og officielle afgørelse fra højesteret forventes i juni 2022.