Demokrati er en elendig styreform. Men det er den bedste, vi har fundet på indtil nu. Andre lande går i krig for deres demokrati. Lige nu er der krig på europæisk jord, en krig hvor demokratiske spilleregler er sat ud af kraft. Det gør det kun endnu mere vigtigt, at vi husker, hvor godt vi har det.

Et flertal i Folketinget fandt hinanden på tværs af den politiske midte. Det blev til det nationale kompromis, hvoraf en del handler om, at danskerne skal tage stilling til det danske forsvarsforbehold. Som med de tidligere EU-afstemninger på dansk jord har der ikke været de store substantielle argumenter, i stedet har det handlet om, hvorvidt man kan stole på EU, på Frankrigs intentioner og Folketingets troværdighed.

Vi lever i et demokrati, hvor vælgerne kan udskifte både de kommunale, regionale, nationale og europæiske politikere, hvis ikke de lever op til forventningerne. Nu får danskerne også lov til at tage stilling til, hvorvidt det danske EU-forbehold skal beholdes eller afskaffes.

Ledere som denne kommer til hvert eneste valg. Den klare opfordring til at stemme, den klare opfordring til at bruge sin demokratiske ret. Men det er fordi, det er vigtigt. Vi er heldige i Danmark. Vi har et velfungerende demokrati. Vi har ikke krig på dansk jord. Vi har en lav grad af korruption, vi har et generelt troværdigt demokrati.

Vi skal værne om vores demokrati. EU-afstemningerne har ikke ret stor valgtilslutning, desværre. For det er vigtigt at deltage i demokratiet. Vi har haft gode muligheder for at brevstemme, hvis man skulle være forhindret i morgen. Men det er for sent at brevstemme nu – så der er ikke andet for end at komme ned forbi stemmeboksen. Ned og sætte det kryds. Valgmulighederne er ikke så mange. Det er et ”ja” eller et ”nej”. Det er ikke så vigtigt for mig, hvad du stemmer. Bare, at du stemmer.

Hvad betyder forsvarsforbeholdet?

Danmark har siden 1993 haft fire EU-forbehold. Det ene vedrører forsvarsområdet og betyder, at Danmark som det eneste EU-land står uden for EU’s samarbejde om sikkerhed og forsvar.

Danmark deltager ikke, når medlemslandene træffer beslutninger på forsvarsområdet. Det er således op til de øvrige EU-lande at sætte retningen for det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Derfor kan Danmark for eksempel ikke deltage i EU’s militære missioner, der blandt andet har til formål at bidrage til stabilitet i lande uden for EU samt at træne og rådgive væbnede styrker og bekæmpe pirateri. Vi er ikke med til at beslutte, om EU skal iværksætte en militær mission, og vi kan ikke stille med soldater, skibe eller fly til EU-ledede militære missioner i konfliktområder. Forsvarsforbeholdet forhindrer derimod ikke Danmark i at deltage i EU’s civile missioner. Det er de missioner, hvor EU udsender for eksempel politifolk eller rådgivere til lande, hvor der er ustabilitet eller konflikt.

Forsvarsforbeholdet forhindrer ikke Danmark i at deltage i EU’s civile missioner. Forsvarsforbeholdet gælder kun for den danske stat. Private aktører, herunder danske virksomheder, kan godt deltage i fælles EU-programmer på området, selv om Danmark har forsvarsforbeholdet.

EU’s forsvarssamarbejde er grundlæggende mellemstatsligt. Der kan ikke vedtages lovgivning, som man kender fra andre dele af EU-samarbejdet. Og Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU-Domstolen har kun meget begrænsede roller. Der gælder også krav om enstemmighed, det vil sige, at alle lande skal være enige, før en beslutning kan vedtages. De lande, der deltager i EU’s forsvarssamarbejde, kan i fællesskab beslutte, at de vil iværksætte en EU-mission. Men det er landene selv, der fra gang til gang beslutter, om de vil deltage med militære eller civile bidrag.