Tirsdag i tidsrummet mellem klokken 17.00 og 21.00 blev der begået indbrud i en lejlighed i Bjergegade i Fredericia. Indbrudstyven er kommet ind i lejligheden ved at afliste en rude.

– Fra lejligheden er der blevet stjålet en pc og nogle smykker, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.