Kommentar: Den vestlige verden er ved at bukke fuldstændig under for wokeismens sindssyge. Det ses også i disse dage under VM i fodbold hvor sporten er forvandlet til en politisk arena for symbolpolitiske statements. Om man må bære regnbuefarver eller ej. Og hvor man for bare 10 år siden kunne tillade sig at tegne en regnbue, fordi det er en regnbue, så skal det i dag være et varemærke for noget helt andet. Det er vanvittigt, og det er en vanvittig tid, vi lever i.
Komikere bliver i dag overfaldet, fordi de laver vittigheder. Krav om at deres optræden fjernes fra sociale medier og streamingtjenester vælter ind fra det man bedst kan betegne som en verdensomspændende krænker-kult. Kravene fra dem handler dybest set om at alle skal se verden på den måde, som disse krænkelses-parate individer mener er korrekt. Selvom der i praksis er tale om en absolut minoritet, så skal de være repræsenteret i en sådan grad, at der er tale om en total virkelighedsflugt, hvor ingen kan genkende den virkelighed, der tegnes, udover medlemmerne af kulten. Hvorfor så mange mennesker hopper med på den ide er en gåde.
Det stikker dybt. Helt ind i den akademiske verden, men især i den kulturelle verden. Det handler ikke længere om at ingen skal forfølges eller undertrykkes. Nu handler det om at ændre på biologiens verden og sætte alle andre i bås som racister, homofober og tilbagestående individer, alene fordi man ser verden som et sted, hvor de fleste betragter sig selv som mænd eller kvinder. Galskaben er omsiggribende, ført frem af en rabiat kulturelite i Hollywood, der har lavet kønsudskiftning på stort set alle de klassiske heltefigurer, hvor drenge og mænd før spejlede sig selv og deres maskulinitet. Ja, selve det maskuline er under angreb. Det at være mand sidestilles med noget forkert og forbudt.
Ingen kan med sikkerhed sige hvornår det begyndte. Men vi ved at den psykotiske æra som kulten begyndte, for alvor accelererede efter at Donald Trump i 2016 blev valgt til præsident i USA. Her startede angrebet på ytringsfriheden da mange politikere og meningsdannere i vesten udviklede et inderligt had til de vælgere, der havde stemt Trump til magten. Man mente at det især skyldtes de sociale medier. Til formålet opfandt en eller anden smart person begrebet “fake news”. Trump kunne godt være bagmanden. Selve ideen er at der er “rigtige” og “falske” nyheder. Hvilket i sig selv er en absurd påstand, for det nogen finder rigtigt vil nogle andre altid finde forkert. Altid. Det er grundsubstansen i demokratiet, at man er uenige om fakta. Derfor kan man aldrig nogensinde præsentere et resultat, der er absolut korrekt og hævet over enhver tvivl. At påstå andet er ubegavet.
Men den ubegavede tilgang til viden og information er blevet mainstream. DR’s fallitbo repræsenterer i dag det værste danske eksempel på den identitetspolitiske dagsorden, hvor indholdet løbende er inficeret med regelret vås og påstande, der savner enhver form for dokumentation. Man er for længe siden gået væk fra kun at beskrive forhold. Nu arbejder man målrettet på at fremstille en skæv virkelighed, der helt savner repræsentation i virkeligheden. Alene fordi det er en erklæret målsætning at man skal leve op til wokeismens absurde krav om misrepræsentation. Ja, det er nemlig det modsatte af hvad man hævder det er:
Når wokeisterne kræver repræsentation, mener de det modsatte.
For at gennemføre dette kreative teater skal man gradbøje vinkler og opstille fiktive problemstillinger. Det gør mange statsstøttede medier i den vestlige verden med stor flid. Resultatet er at vi præsenteres for historier der indeholder problemer af fiktiv karakter. I stedet for at stille de helt basale og nødvendige spørgsmål. Som “hvem er det et problem for” og “hvorfor er det et problem for dem”, så springer man denne grundighed over og går direkte til det man hævder er “kritisk journalistik”. Men reelt er der tale om politisk journalistik, der følger formlen “alle ved..”. Eksempelvis er stort set al formidling om den kinesiske elektronikproducent Huawei rammet ind omkring den vinkel, at de spionerer på forbrugerne. Alle covid-19 historier var rammet ind omkring den vinkel, at vacciner er gode og effektive. Alle historier om Rusland er rammet ind omkring den vinkel, at Ruslandog russere er et ondt land med onde mennesker. Alle historier om Elon Musk og Twitter er rammet ind omkring den vinkel, at han er en ond milliardær, der hader homoseksuelle.
Den sidste historie fylder lige nu rigtig meget. Også på den statsbetalte woke-kanal, DR. Lad os her se på et eksempel på statsbetalt journalistik på vores allesammens regning:
“Det sociale Twitter har været ude i lidt af et stormvejr, siden rigmanden Elon Musk overtog selskabet bag. Musk har genåbnet adgangen for den tidligere præsident Donald Trump og for en række andre brugere, som har været udelukket for krænkelser. Og han satte gang i en ændring, der betød, at man kunnne købe sig til det blå flueben ud for sin profil, der indikerer er man er en “verificeret profil”. Et flueben, der indikerer, at man faktisk er den, man udgiver sig for at være”, skriver DR i en “nyhed”.
Artiklen er en decideret løgnehistorie, offentlig tilgængelig på DR. Den baserer sig ikke på nogle kilder, men udelukkende på journalistens egen fortolkning af Twitter-opslag. Så dybt er DR sunket. Udover at Elon Musk skal beskrives som “rigmanden”, ikke “ejeren af Twitter”, så er påstanden den, at det såkaldte “blå flueben” på Twitter repræsenterede en “verificeret profil”. Dette er ukorrekt. Twitter har i årevis blokeret for at rigtig mange almindelige mennesker kunne få “verficeret” deres identitet. Tværtimod repræsenterede det blå flueben en elite, hvor de ansatte på Twitter primært begunstigede dem, de var politisk enige med. Ligeledes hævder artiklen at Elon Musk efter sit opkøb af Twitter nu har genåbnet profiler, som “har været udelukket for krænkelser”. Dette er den største løgn: Rigtig mange profiler er blevet lukket på Twitter, fordi personer ytrede noget der ikke passede de ansatte på Twitter. Der har været tale om en decideret censurering af budskaber, man ikke var enige i. En af de mest kendte profiler man lukkede var den amerikanske sociolog Jorden B. Peterson, der blev smidt ud fordi han skrev, at “der var engang at stolthed var en synd”. Men der er uendeligt mange andre eksempler på den Orwellske censurering, hvor det tilmed blev forbudt at påstå, at der var forskel på drenge og piger.
Som de ses af eksemplet fra DR’s aktuelle journalistik er angrebet på ytringsfriheden og accepten af statsbetalte journalisters historieforfalskning allerede fast etableret i Danmark. Mange læsere og seere er flygtet fra de statsbetalte medier og bruger istedet for deres tid på alternative medier, der noget nedladende kaldes for “sociale medier”. Men fakta er at disse har langt mere trafik og et langt større publikum end samtlige danske medier tilsammen. Det er således en kendsgerning, at der for mindst 10 år siden er sket et decideret magtskifte, hvor de nye medier er det primære sted, hvor folk henter deres informationer. Det kan ingen statsstøtte ændre på. Og det er næppe en udvikling, man nogensinde vil kunne rulle tilbage.
I den daglige nyhedsstrøm hvor hovedkravet er “at fylde fladen ud”, altså at sørge for at der er masser af indhold, selvom der ikke er sket noget som helst, eller man ikke har en gennemarbejdet historie, udvaskes virkeligheden styk for styk. Og få statsbetalte journalister tør gå imod deres respektive ejere, der reelt er nogle få mediekoncerner, der malker statskassen og skatteyderne istedet for at drive en markedsbaseret virksomhed. Vi har mere dansk indhold end nogensinde, men samtidig piver branchen konstant over “krisen” med “medieørkener”. Teatret tjener udelukkende det formål at få politikerne til at sende endnu flere penge. Går man ind og regner på hvor mange seere der er til eksempelvis biograffilm, serier og udsendelser, er det forbløffende lave tal, hvor prisen per seer er enorm. Samfundet betaler en vanvittig overpris for det danske indhold. Påstanden om at man ikke kan klare sig på markedsvilkår er en regulær løgn, for det gør Disney, HBO, Netflix og Amazon uden problemer.
Det er simpelthen løgn at påstå at dansk indhold ikke vil kunne klare sig på markedsvilkår.
Markedskræfterne og markedet sikrer et frit udbud, hvor folk får det, de gerne vil have. Og det er lige præcis det, som wokeisterne og nasserne i mediebranchen har et problem med. Derfor fortsætter den jammerlige identitetspolitik sin sejsgang i den vestlige verden. Så selvom sport burde handle om sport, så handler det om krænkede journalister der fokuserer på om sportsfolkene mener det, de skal mene. Og her var vi så naive, at vi troede det handlede om at spille fodbold.
Heldigvis har teknologien sat os fri. Selv os, der har taget vores tørn på de statsbetalte medier, kan nu finde alternativer, hvor vi rent faktisk kan nå ud til langt flere mennesker, og tilmed med saglige budskaber, der ikke har politiske damer og herrer. Jovist, der er flere Orwellske formuleringer som “den demokratiske samtale” eller “repræsentation”. Men realiteten er at rigtig mange mennesker har gennemskuet disse surrealistiske og ubegavede påstande som det de er:
Ensretning, censur og jammerlig identitetspolitik.
Elon Musk har en uransagelige grunde besluttet sig for at være frontfiguren i opgøret med den Orwellske æra. Han vil gøre Twitter til et sted, hvor den herskende klasse ikke har magten. I hans indlæg bemærker han hovedsageligt, at det er censuren og cancel-kulturen, der har været hans hovedmotiv. Og da Twitter er en af verdens største sociale medier, har hans opkøb af wokeisternes foretrukne medie været den største provokation disse cry-babies nogensinde er blevet udsat for. Med fyringen af tusindvis af medarbejdere, hvis primære job var at censurere legitime indlæg, er informationskrigen kommet ind i et helt nyt kapitel:
Oprør.
