Formand for Kulturudvalget i Kolding, Jesper Elkjær, har bedt det lokale SF folketingsmedlem Karina Lorentzen om at gå ind i sagen med MGK-centeret i Kolding, som er et undervisningstilbud for musik og konservatorieforberedende, men som rammes økonomiske hårdt af et ny projektstøtteforslag.

Forslaget vil overføre penge fra provinsen og til de største byer, hvor det i forvejen er nemmere at drive den slags tilbud, fordi der er elever og dermed økonomi nok. Det er en bombe under talentudviklingen i provinsen, og det er en skævvridning og centralisering af musiktilbuddene, siger Jesper Elkjær.
Karina Lorentzen, SF er enig. Hun har derfor rejst sagen overfor kulturministeren.

Som formand for Folketingets Landdistriktudvalg arbejder jeg hver dag med at skabe lige muligheder – uanset postnummeret. Det her forslag bidrager til skævvridningen af vores land, og det er uacceptabelt. Jeg mener ikke, at ministeren bare kan gemme sig bag en fond, der smadrer sammenhængskraften i Danmark. Selvfølgelig skal der også være adgang til et ordentligt tilbud i provinsen, og det er hendes opgave at sørge for, forklarer hun.

Baggrund:
Da Folketingets i 1978 lavede det første MGK i Holstebro og senere i 1983 det andet i Kolding, var det fordi konservatorierne ind til da næste udelukkende modtog optagelsessøgende fra konservatoriernes hjembyer. Man ville sikrer at tilbuddet om musikuddannelse og blev et reelt tilbud på de ”magre” jorde. Senere kom flere centre til, men i 2011 betød en reform, at man slog 18 MGK-centre sammen til 7.
De 4 centreredes omkring storbyerne Odense, Aalborg, Århus og København, hvor MGK Sct. Annæ Gymnasium også senere er kommet til. De sidste 3 MGK-centre MGKMidtVest, MGKSjælland og MGKSYD blev etableret som mere decentrale MGKere med kraftcentre i hhv. Holstebro, Køge og Kolding.
MGKSYD omfatter således MGKafdelinger i Sønderborg Esbjerg, der drives af Kolding-afdelingen fra Kulturskolen Kolding.
Den nye rammeaftale for centrenes økonomi besluttes af Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg. Her påtænkes at lade økonomien afhænge af befolkningstallet. Det vil alene tilgodese byområder, hvor der i forvejen er veludviklede professionelle musikmiljøer. MGKSyd står således til at miste en væsentlig del af deres driftsbudget.

Spørgsmål til ministeren
Mener ministeren, at den nye rammeaftale for MGK-centrenes vil bidrage til at øge eller reducere den centralisering og skævvridning af landet, som den forrige regering i stor stil igangsatte?

Hvordan flugter forslaget til ny ”Rammeaftale mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg og Musik de otte MGK-centre” med socialdemokratiets oplæg fra 2018 ”Nærheden tilbage” hvori Socialdemokratiet foreslår 18 konkrete initiativer, der skal bringe nærheden tilbage og standse en mangeårig tendens til skævvridning og centralisering i Danmark hvor skoler, sygehuse, politistationer og uddannelsesinstitutioner er blevet samlet i centrale enheder i tæt forbindelse med større byområder.

Musik- og Kulturskolerne og MGK er to uløseligt forbundne kar, hvor MGK i høj grad er en overbygning på Musik- og Kulturskolernes arbejde. Kan man med udkastet til en ny rammeaftale sige, at man fortsat opfylder MGK’s formål at uddanne musikudøvere og –skabere, som kan deltage i og stimulere det lokale og regionale musikliv, og samtidig opfylde visionen om at MGK-centrene fremstår som kompetente kraftcentre for hele den region, de er hjemmehørende i. Med andre ord: Vil de enkelte musikskoler – i områderne udenfor de store byer – med rette sige at områdets unge musiktalenter fortsat har en reel mulighed for at dygtiggøre sig i et inspirerende og alsidigt musikmiljø?

Har projektstøtteudvalget i sin vurdering af hvordan midlerne til MGK centrene fremadrettet skal fordeles, haft blik for den geografiske spredning, som de hidtil optagene elever har repræsenteret og har projektstøtteudvalget overvejet om en så grundlæggende omkalfatring af ressourcefordelingen kan have indflydelse på hvorvidt specielt de yngste 14 – 17 årige elever fra mere tyndtbefolkede områder, fortsat vil søge om optagelse på MGK, hvis det reelt kræver man flytter hjemmefra for at kunne deltage?

Hvorledes kan det berettiges en så ensidig favorisering af storbyområderne – alene begrundet i et indbyggertal og der samlet set skal optages færre på MGK og at MGK-centrene i storbyområderne tillige kun forventes at optage marginalt flere elever i kommende år?

Tidligere har MGK været et tilbud i tyndere befolkede områder, som modvægt til de større byers rigere udbud af musikalske udviklingstilbud til unge. I forslaget vendes denne prioritering om. Hvad ligger der bag denne holdningsændring?

Hvis opgørelsen af forskellige tilbuds rimelighed sker ud fra pris pr. indbygger, vil bus- og togdrift, uddannelsestilbud og tilbud til unge samles i de større byer, hvor pris pr. indbygger er lavest. Ønskes denne udvikling fremskyndet?

Erfaringen viser, at elever, der har studeret på MGK lokalt, oftere vender tilbage til området både på de videregående studier og som færdiguddannede. Rekruttering til udkantsområder er i forvejen vanskelig. Hvordan understøtter forslaget regeringens udtrykte ønske om et Danmark i balance?

MGK-elever bidrager meget til det lokale musikliv gennem deres egne projekter og koncerter. Skal dette kulturelle tab dækkes på anden måde, eller skal provinsens kulturliv på denne måde beskæres indirekte?

MGK Syd har gennem 38 år opbygget et stærkt fundament for talentudvikling, langt fra konservatorierne og storbykulturen. Udgangspunktet for oprettelsen af MGK i udkantsområdet, var netop med fokus på at kurset skulle løfte de unge spirende talenter til et kvalificerende niveau, – unge der ikke ellers har mulighed for at tilgå musikkulturen i storbyerne.Idet MGK i en række yderområder står til nedskæringer, bedes ministeren redegøre for, om det er hendes ønske, at centralisere MGK kurset omkring konservatoriebyerne og dermed svække MGK og hele den musikalske talentudvikling i udkantsområderne?

De stærke musikalske talentmiljøer og partnerskaber, der er etableret omkring MGK i udkantsområderne, er forudsætningen for hele rekrutteringsgrundlaget til MGK. Meningsfulde samarbejder med decentrale aktører i optageområdet understøtter vækstlaget for talentudvikling, der peger direkte ind på MGK kurset, hvilket afspejles i ansøgerfeltets geografiske afsæt. Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig, når konsekvensen af en centralisering er, at disse værdifulde og kvalificerende partnerskaber ikke længere vil kunne opretholdes?

MGK centrene i provinsen er gennem tiden lykkes med at understøtte og udvikle undervisning inden for særlige musikområder, med hver deres særkende. MGK Syd har som det eneste center opbygget en linje, der har udviklet hele musikområdet inden for folkemusik. Hvad tænker ministeren om at disse stærke specialområder for MGK i provinsen svækkes og ikke fortsat kan understøttes ved en reform, der centraliserer midlerne?

Den høje faglige ekspertise inden for musikundervisning på højt niveau, må som oftest hentes fra konservatoriebyerne, hvilket kræver et attraktivt samlet arbejdsopgave at køre efter. Den decentrale konstruktion omkring MGK centret i provinsen er en præmis for at sikre et optag fra et stort geografisk landområde. Mobiliteten for unge musiktalenter i oplandskommunerne er udfordrende, hvorfor campus miljøer i Holstebro har muliggjort at studerende kan bo tæt på MGK centret. Hvad tænker ministeren om, at forudsætningen for at drive MGK i provinsen er en anderledes udfordrende og ressourcekrævende præmis?

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer