Venstres Christian Jørgensen er stolt af, at Fredericia har fået prisen som Danmarks mest innovative Handelsby. En pris, der viser, at byen er på rette spor. Venstrepolitikeren mener samtidig, at vi skal se på vinderen af hovedprisen; Holstebro. De satsede på kultur, og fik stor succes, fortæller han her – og opfordrer til, at Fredericia også indtænker kulturen.

»Det glæder mig rigtig meget. Det er en af de priser, der virkelig peger fremad. At være Danmarks mest innovative Handelsby giver håb for fremtiden, vi vil gerne være en del af den danske detailhandel, også i de år, der kommer. Der er nogle strukturelle udfordringer. Jeg ser det som en anerkendelse af det byforum, som vi har nedsat, og som jeg også selv er en del af,« indleder Christian Jørgensen og fortsætter:

»Samtidig er jeg glad for den anerkendelse, som undersøgelsen viser os, når det kommer til vores detailhandel og service. Det er dejligt, og en fortjent anerkendelse til vores detailhandel og de mange gode kræfter, der arbejder for det her. Vi skal ikke lukke øjnene for de udfordringer, hvor en del er strukturelle og gældende for hele landet. Vi har dog en størrelse, beliggenhed, og nu en anerkendelse for, at vi tænker innovativt, så vi skal have ja-hatten på og se fremad. Vi skal kæmpe for at fortsætte den positive udvikling.«

»Det føles også rigtig godt, at vi var med i opløbet om at blive Danmarks bedste handelsby. Der var faktisk 22 byer med, så det er ikke bare symbolpolitik. Der er substans, og de 100 interviews med borgere, der færdes i midtbyen, den grundige proces og det arbejde, der ligger bag, gør at denne titel og det, at vi var blandt de sidste fem i kapløbet om prisen er godt. Der skal også lyde et stort tillykke til Holstebro, der vinder,« siger Christian Jørgensen og slutter:

»Jeg bemærker i øvrigt, at Holstebro havde satset på kulturen og fået stor succes med dette. Det kunne give os nogle ideer til tankerne i fremtiden, hvor Fredericia Teater naturligvis er en del af dette, men vi skal også tænke restaurations- og cafeliv ind. De er godt på vej, og så skal kulturen helt op i gear, så napper vi prisen som Danmarks bedste handelsby næste gang.«

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer