Tirsdag eftermidag påkørte en kabinescooter en fodgænger på Vejlevej, oplyser politiet.

Det har været et stille døgn i Fredericia, oplyser politikommisær Nicolaj Rasmussen, der har fremhævet to episoder fra døgnrapporten.

Den første sag er færdselsrelateret og fandt sted i Dronningensgade tirsdag klokken 01:35, hvor en personbil blev standset. En 57-årig mand fra Fredericia havde en promille på over det tilladte, og blev derfor kørt til Kolding Sygehus for at få taget en blodprøve.

Tirsdag klokken 16:21 kom en kabinescooter galt afsted på Vejlevej. En 67-årig mand fra Fredericia kom kørende i østlig retning på cykelstien, og påkørte en 22-årig kroatisk kvinde, hvorefter kabinescooteren væltede. I forbindelse med uheldet er der ikke sket personskade.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.