Kun knap 8 km fra det Jelling, der i 900-tallet blev Danmarks vugge, sad der allerede i 500-tallet en stormand, der formåede at skabe rigdom og tiltrække dygtige kunsthåndværkere. Af endnu ukendte grunde valgte han at begrave en enorm guldskat i begyndelsen af 500-årerne.

Ole Ginnerup Schytz havde netop anskaffet sig en metaldetektor, og fik lov til at gå på jorden hos sin gamle klassekammerat. Efter få timer fandt han, hvad der rent kvalitativt er et af Danmarkshistoriens største guldfund.

I denne uge er fundstedet blevet udgravet af Vejlemuseernes arkæologer, i samarbejde med Nationalmuseets eksperter og med midler fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Arkæologerne ved nu, at skatten blev nedgravet i et langhus, som lå i en landsby, for omkring 1500 år siden. Undersøgelserne, og de mange indsamlede prøver og data, kommer til at give uvurderlig viden om de sammenhænge og omstændigheder, der har ført, til at skatten blev nedlagt af en stormand, dengang i jernalderen.

Stormand tæt på Jelling

Fundet af den enorme mængde guld viser, at fundstedet har været et magtcentrum, i den sene jernalder.

– Kun et medlem af samfundets absolutte top, har kunnet samle en skat, som den der er fundet her, forklarer Vejlemuseernes forskningschef Mads Ravn, og fortsætter:

– Selvom bynavnet, på det sted skatten er fundet, kan forbindes med netop folkevandringstiden, var der ikke noget, der kunne få os til at forudsige, at der her boede en hidtil ukendt krigsherre eller stormand, længe inden kongeriget Danmark opstod i de efterfølgende århundreder.

Her, kun knap 8 km fra det Jelling, der i 900-tallet blev Danmarks vugge, sad der altså allerede i 500-tallet en stormand, der formåede at skabe rigdom og tiltrække dygtige kunsthåndværkere. Af endnu ukendte grunde valgte han at nedlægge dette store guldfund i begyndelsen af 500-årerne.

Måske for at gemme det i tilfælde af krig, eller måske som et offer til højere magter.

Mytologiske motiver og en romersk kejser

Fundet består af underkop-store, flot dekorerede medaljoner, såkaldte brakteater. Der er også romerske mønter, der er lavet om til smykker. De forekommer i en teknik og en kombination, der aldrig før er set sammenlignelige eksempler på, hvorfor fundet af eksperter beskrives som helt unikt i kvalitet.

Enkelte af genstandene har motiver og runeinskriptioner, der måske henviser til datidens herskere, men som også ifølge nogle af de forskere, der indtil nu har haft mulighed for at undersøge skatten, leder tankerne hen på den nordiske mytologi.

Et af fundene er en brakteat, der har et mandshoved med en fletning og en del runer på. Under hovedet ses en hest og foran en fugl, som manden kommunikerer med. Der findes en runeindskrift mellem hestens mule og forben, hvorpå der ifølge de foreløbige fortolkninger står ‘houaʀ’; ‘den Høje’.

‘Den høje’ kan henvise til herskeren, der nedlagde fundet, men er også i senere mytologiske sammenhænge associeret med guden Odin.

Der findes også meget ældre mønter fra Romerriget. Mest markant en tung guldmønt fra den romerske kejser Konstantin den Store (285-337 e.Kr.). Konstantin legaliserede kristendommen blandt romerne i 313 e.Kr., et par hundrede år inden mønten som bærer hans ansigt, fandt hvile i under et jysk langhus, 2.000 km nordpå.

Guldets fascinerende rejse fortæller os om et europæisk kontinent, der allerede i jernalderen var tæt forbundet af handel og krig.

En kaotisk tid

Mange af Skandinaviens største guldfund stammer fra midten af 500-tallet, hvor askeskyen fra et stort vulkanudbrud i året 536 e.kr, skabte en global klimakatastrofe med mange års misvækst og hungersnød.

De foreløbige dateringer tyder på, at denne skat også er nedlagt på dette kaotiske tidspunkt i verdenshistorien. For et par år siden udgravede Vejlemuseernes arkæologer en anden guldskat fra perioden på den lille ø Hjarnø i Horsens fjord.

Klimakatastrofen i 536 fik ifølge mange forskere datidens indbyggere i det nuværende Danmark til at forkaste de gamle magthavere og nedlægge masser af guld i netop denne periode. Måske for at gemme det for fjender, eller måske for at formilde guderne.

Nogle mener, at grundlaget for vikingetidens samfund, og et samlet dansk rige, ligger i denne periode.

Der er fundet mere end 40 kg guld fra netop disse århundreder i jernalderen. Men størrelsen, mængden og genstandenes tekniske detaljer i den skat, der nu er fundet lidt uden for Jelling, er helt unikke, og placerer fundet i den absolutte top.

Udstilles allerede næste år

Om under et halvt år vil skatten kunne ses, som en del af Vejlemuseernes store vikingeudstilling, der åbner den 3. februar 2022.

Udstillingen fortæller historien om Harald Blåtands østlige forbindelser, og om den tidlige rigsdannelse, der skabte fundamentet for Jellingdynastiet.

Vikingeudstillingen laves i samarbejde med Moesgaard Museum, der samtidig har en udstilling, der fortæller om andre aspekter ved vikingernes rejser mod øst.

Skriv en kommentar