Arbejdernes Internationale Kampdag er for arbejdere, fagbevægelsen og røde politikere en mærkedag, der skal fejres med manerer. Ude omkring i landet har der været mange arrangementer, men Fælledparken i København har tradition for at samle tusinder. Én af de besøgende var også hovedperson i mange taler – Arne nød kampdagen med en kold fadøl og politiske taler.

Arne har været på valgplakater i hele landet. Arne er blevet hyldet på en socialdemokratisk partikongres. Arne har lagt navn til en af de mest afgørende reformer på det danske arbejdsmarked i nyere tid. Selv er Arne en arbejder med mange år på arbejdsmarkedet, og en arbejder, der gerne nyder en kold fadøl i solen til 1. maj i Fælledparken.

Arbejderkampen har været på dagsordenen i mange mange år. Den har udviklet sig meget gennem tiden, og særligt i år fyldte netop føromtalte Arne rigtig meget. Han er blevet billedet på den kamp, som fagbevægelsen har kæmpet de seneste år. En kamp, som 3F’eren der blev beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, tog med helt til toppen af Socialdemokratiet – og som efterfølgende blev deres helt store prestigeprojektet.

Men allerede før det for alvor er implementeret står politiske modstandere i kø for at afskaffe Arne-pensionen. Søren Pape Poulsen, den konservative partileder, og formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, har begge været meget klare i spyttet omkring, at hvis de får regeringsmagten, så er Arne-pensionen fortid.

Beskæftigelsesministeren missede publikum

Normalt er der fyldt med toppolitikere på den store scene i Fælledparken. Det har tidligere givet store udfordringer med demonstrationer, æggekast, fløjter og anden form for ødelæggelse af arbejdernes kampdag. Derfor var der ikke inviteret en eneste politiker til at tale på hovedscenen, i stedet var de henvist til at deltage i teltene hos de forskellige fagforbund og partier.

I HK Hovedstadens telt havde de inviteret beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard indenfor. Normalt er han en meget stærk taler, der kan få sine budskaber rigtig godt ud. Men hans 1. maj-tale skød fuldstændig forbi målet. På et kvarter nåede han kun at få to bifald, hvilket er noget lidt i forhold til de øvrige talere på programmet.

Der blev talt meget international politik. Der var meget forsvar for regeringens linje og politik. Men det hele foregik i en voldsom tone. Beskæftigelsesministeren lød nærmest helt vred i hans tale. Og det skød forbi publikum, der i stedet fik anledning til at skåle og tale med ligesindede ved langbordene.

Nyvalgt 3F-formand fik gang i publikum

Der var et skred i tidsplanen, så da det nye band Aksglæde spillede op til dans, var der et meget blandet publikum. Nogle kaldte med humor i stemmen på Henning Overgaard, altimens mange unge nød den opløftende koncert med god energi. Dog var det tydeligt, at de unge var kommet for at høre Aksglæde og ikke 3F’s forbundsformand. De unge forduftede, imens de mere voksne stimlede sammen foran hovedscenen til den nyvalgte formands tale.

På klingende vestjysk forstod han sit publikum. Han forsøgte sig med lidt retoriske greb som et andet rockband, men så snart han talte fra hjertet, så ramte han publikum – og Arne, der både klappede og piftede af Henning Overgaards tale.

Det var en stærk tale fra den nyvalgte formand. Han fik på elegant, men kraftfuld, vis sat en tyk streg under, at Arne-pensionen ikke er noget man kan pille ved. At arbejdergiverorganisationerne skal tage et større ansvar – og at ”de gule forretninger” ikke er noget man skal være en del af. Sidstnævnte kommer man til at høre mere til, for det virker til, at han nægter at kalde dem for fagforeninger.

Det var en succes for arrangørerne bag 1. maj arrangementet i Fælledparken at undlade de store politiske navne. Måske havde der været mere medietid ved at invitere dem ind, men samtidig undgik man store konfrontationer – og i stedet var det de faglige debatter, der var i fokus. Ligesom det er meningen 1. maj.