For første gang i denne sæson havde FC Fredericia deres normale anfører, Jesper Juelsgård, med i startopstillingen i NordicBet Ligaen. Juelsgård, der spiller som midterforsvarer, har længe ventet på at få sin chance tilbage, og søndagens kamp mod Hvidovre markerede hans tilbagevenden som leder på banen.

I denne sæson har Juelsgård måtte se tilgangene Frederik Rieper og Jeppe Kudsk tage spilletiden i NordicBet Ligaen, men mod Hvidovre var Juelsgård tilbage i midterforsvaret fra start.

– Det er altid dejligt at være tilbage. Jeg er fit og klar, og jeg har ventet på min chance. Det har været fedt at følge den nye gruppe, der har gjort det godt efter kort tid, og jeg har prøvet at bidrage med det, jeg kan, både i træningskampene og på banen, siger Juelsgård.

https://kirppu.dk/

Selvom det var en stor dag for Juelsgård at trække anførerbindet på igen, var det også en kamp med op- og nedture. FC Fredericia endte med at tabe 1-0 til Hvidovre, på trods af et massivt spilovertag og flere store chancer. Juelsgård erkender, at der er ting, han gerne ville have gjort anderledes i sin første kamp fra start.

– Det gik op og ned. Noget kunne jeg have gjort bedre, men sådan kan man altid se på det bagefter. Der mangler lidt timing, siger han.

At være uden for startopstillingen har været en lærerig oplevelse for Juelsgård, der som anfører ellers har været en af de første på holdkortet i den seneste sæson for FC Fredericia.

– Det har været lærerigt, og jeg har skulle finde en anden måde at håndtere det på før, under og efter kampene. Det har jeg taget ved lære af, og prøvet at komme med de ting, jeg nu kan komme med, fortæller han.

Se hele indslaget med Juelsgård her: