I Fredericia er der registreret tre tyverier af katalysatorer fra personbiler. Tyverierne kan have en sammenhæng.
Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard oplyser, at der er sket tyveri af tre katalysatorer. To af dem er sket på Ullerupdalvej. Fra en Golf, der er fra 2001, er tyveriet sket mellem torsdag klokken 15:30 og frem til fredag klokken 08:43. Fra en Volkswagen, som er fra 1998, er der også stjålet en katalysator på Ullerupdalvej. Det er sket mellem torsdag klokken 18:00 og frem til fredag klokken 07:00.
Det sidste tyveri af en katalysator er sket på Prangervej fra en parkeringsplads torsdag mellem klokken 16:00 og fredag klokken 10:00. Bilen, der har været udsat for tyveriet, er en Hyundai årgang 2003.
– Hvis nogen har set noget, så må de meget gerne ringe til os, siger Finn Ellesgaard.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.