Den kendte TV-vært, Ibi Støving, har gang i en filmproduktion i Fredericia. Derfor har hun været i Fredericia en del gange i de seneste år, og i den forbindelse var hun inviteret til at holde båltalen på Østerstrand til Sankt Hans. 

På en lun sommeraften indledte Ibi Støving sin tale klokken 20:45, hvor hun fortale om hendes forfædres tid i Fredericia, og hvad hun har gang i af projekter i Fæstningsbyen, men det var ikke det, der fik den største opmærksomhed. Det var til gengæld den sidste del af talen, hvor Ibi Støving fortale om Facebook-gruppen “Hvem ved hvad i Fredericia”, hvor Ibi selv har spurgt om hjælp flere gange. I den forbindelse kom hun med ti sjove eksempler på, hvad Facebook-gruppen bruges til, og det fik grinene frem blandt de mange fremmødte på stranden.

Efter den omkring ti minutter lange tale overtog Jesper Gade scenen, imens bålet blev tændt. Gade underholdt de mange fremmødte i en times tid, hvor de mange fremmødte nød alt fra rosé, fadøl og is.

Se her billeder fra arrangementet: