Call me har siden 2012 sat fokus på den hårde tone i Danmark. I den danske folkeskole er mobning og hård tone blandt børn et stigende problem, som både lærer og forældre må slås med. Den hårde tone har ikke kun fat i skolegården, men i stigende grad også på de sociale medier. Danmark står i en situation, hvor børn og unges sprog kan sårer andre hårdt, uden dette var den faktiske mening. Ord som ”fuck” og ”hold kæft” høres oftere. I fællesskab med eleverne på Kirstinebjergskolen, vil Call me arbejde med ”Tal Ordentligt – det koster ikke noget”. Eleverne tager den hårde tone op til bearbejdning, for at vise, at god tone kan bringe dem længere i livet.

Den 7. & 8. januar får Kirstinebjergskolen besøg af Call me’s eventkonferencier, manuskriptkonsulent og filmproducent Randolf Carlos Aabye, der skal hjælpe eleverne med at lave deres egen film om emnet. Eleverne vælger selv hvordan deres film skal behandle den hårde tone, og samtidig skal de selv være både instruktør og skuespillere. Filmen vil være med i opløbet til ”Tal ordentligt”-prisen, der er indstiftet af mobilselskabet Call me. Senere på året bliver det afsløret, om eleverne på Kirstinebjergskolen vinder Call me’s ”Tal ordentligt-pris” og 10.000 kr., når en jury udvælger den bedste bland de nominerede skolefilm.

Derudover kan eleverne også vinde ”Publikumsprisen”, som går til den film, der får flest likes på Youtube.

Allerede sidste skoleår bedte Call me folkeskoler over hele landet om at reflektere over den hårde tone i folkeskolen. Dette blev til rigtig mange kortfilm om emnet. Initiativet havde så stor succes at Call me igen i år tager rundt omkring i landet, for at arbejde med nye elever om at sætte ”Tal ordentligt” på skoleskemaet.

”Vi mener, at det er vigtigt at sætte fokus på den gode tone allerede i folkeskolen. Derfor var det naturligt for os at indlede et samarbejde med skolerne som led i hele ’Tal ordentligt-projektet. Det er fantastisk at opleve elevernes engagement i projektet, og der er kommet nogle rigtig gode og tankevækkende film ud af deres indsats”, siger Hanne Lindblad, som er direktør i Call me og initiativtageren bag Tal ordentligt-projektet.

Se alle filmene og stem på din favorit her: http://www.youtube.com/channel/UCD1wZjktmvFCoSSV4RWaVZg

(Arkivfoto)