Den 24-årige mand, der søndag eftermiddag blev stukket med en kniv i brystet i Korskærparken, er uden for livsfare. Det oplyser vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Den 24-årige blev først indlagt på sygehuset i Kolding efter overfaldet, men blev senere overført til Odense Universitetshospital, hvor han meldes uden for livsfare, efter at han har været på operationsbordet.

Politiet arbejder på højtryk for at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring knivstikkeriet. En 18-årig ung mand er anholdt i sagen.

Læs også:

Alvorligt knivstikkeri i Korskærparken
Knivoffer uden for livsfare efter operation
Mistænkt anholdt efter knivstikkeri i Korskærparken
Politiet efterlyser vidner til knivoverfald i Korskærparken
18-årig mand fremstilles i grundlovsforhør