Politiet stoppede tirsdag klokken 10.38 en bilist på Mosegårdsvej i Erritsø, hvor det viser sig, at føreren af bilen er frakendt retten til at måtte køre bil. Det drejer sig om en 21-årig mand fra Helsingør.

– I bilen sad også et treårig barn, der ikke var fastspændt. Da det er et gentagne tilfælde af kørsel i frakendelsestiden, blev den 21-årigs VW Golf konfiskeret, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Der venter nu et retligt efterspil til den 21-årige.