Hvert år skal tusindvis af unge til at vælge uddannelse, og valget af studieby er derfor også vigtigt. Men hvad er det egentlig, der betyder noget for de kommende studerende i valget af studieby? I en undersøgelse lavet af Studentum.dk er det blandt andet tryghed, studiejobs og karriere. Her lægger Kolding sig lunt i svinget, og har gået fra en 9. til en 8. plads over Danmarks bedste studiebyer 2021

Tryghed, studiejobs og karrieremuligheder i studiebyen Kolding

Ifølge Studentum.dk’s undersøgelse af Danmarks bedste studieby 2021 er det tydeligt, at kommende studerende vægter trygheden i byen højt. Trygheden er målt ud fra antal volds-, indbrud-, og seksualforbrydelser samt antal cykeltyverier. Ud af Koldings 93.175 indbyggere sker der hvert år omkring 227 indbrud, hvilket i sig selv kan lyde af meget, men faktisk er ret lidt sammenlignet med andre studiebyer i Danmark. Derfor scorer Kolding en 7. plads på trygheds-parameteret. 

Udover vigtigheden af tryghed, vægter unge studerende også muligheden for at få studiejobs højt. Fra 2019 til 2020 var der omkring 137 ledige studiejobs i Kolding, hvorfor Kolding scorer 7. pladsen på parametret ‘Studiejobs’. For studerende er studiejobs både vigtige for at holde en sund økonomi, ligesom de også er vigtigt for den fremtidige karriere, da man således tidligt kan opnå erfaring og mulighed for at forme karrieren. Ikke nok med at Kolding har gode muligheder for studiejobs, så tager Kolding også en 8. plads på karriere-parametret. Studerende kan derfor se frem til ikke blot at finde et godt studiejob, men også til faktisk at realisere fremtidens karrieredrømme. 

De unge står overfor et svært valg

Det er en afgørende og svær beslutning for mange unge at skulle træffe valget af deres  kommende studie og dermed også studieby. Der er mange forhold, der skal tages stilling til – lige fra adgangskrav og bolig til jobsikkerhed og netværk i byen. Studentum.dk arbejder dagligt med at hjælpe unge med at finde den rette uddannelse. Derfor har vi igen i år lavet undersøgelsen Årets Studieby 2021, der giver unge et overblik over  de danske studiebyer, og hvad de hver især kan tilbyde de studerende.  

Hos studentum.dk er vi stolte over at kunne kårer Årets Studieby i Danmark for tredje år i træk. Formålet har fra starten af været at hjælpe de unge videre i deres uddannelsesrejse. Aarhus og København står oftest alene på listen, når unge overvejer studieby, men Danmark har mange flere byer at byde på. Derfor har vi lavet et overblik, hvor unge kan blive klogere på, hvilke studiebyer der matcher netop deres behov. Det er nemlig ikke nødvendigvis de største byer, der viser sig at være det rigtige valg, som man også kan se i Årets Studieby 2021, fortæller Tine Dührr, communications manager på studentum.dk

Her er Danmarks 10 bedste studiebyer 2021

Forud for kåringen har studentum.dk adspurgt unge over hele landet, hvad de prioritere når de leder efter deres kommende studieby.. Det har resulteret i otte parametre, som studiebyerne  er blevet bedømt ud fra: Gode karrieremuligheder, høj faglighed, følelsen af tryghed, billige  boliger, studiejobs, gode transportmuligheder, sports- og fritidsaktiviteter og byliv. Her er listen over  Danmarks top 10 bedste studiebyer 2021.  

1. Aarhus

2. Aalborg

3. København

4. Odense

5. Vejle

6. Bornholm

7. Esbjerg

8. Kolding

9. Sønderborg

10. Randers

Hvem er studentum.dk? 

Studentum.dk er et digitalt uddannelsesmedie for ungdomsuddannelser, sabbatår og  videregående uddannelser med mere end 1,1 million årligt besøgende. Vi henvender  os til uddannelsessøgende og studerende og har siden vores lancering i 2008 dagligt  guidet flere tusinde af danskere til deres kommende uddannelse. 

Studentum.dk er en del af Educations Media Group, som er global markedsleder inden  for educational search. EMG driver søgetjenester for kompetenceudvikling,  videreuddannelse og uddannelse i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland,  Frankrig, Storbritannien og USA. EMGs vision er at hjælpe alle i verden med at finde den  rette uddannelse.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer