Statsministeriet har indkaldt til pressemøde klokken 18:30, der omhandler coronasituationen i Danmark. TV 2 erfarer, at epidemikommisionen anbefaler at lukke nattelivet ned og sende skoleeleverne på tidlig juleferie.

Anbefalingerne, som regeringen pr. tradition læner sig op af, lyder på at nattelivet lukkes ned fra på fredag klokken 16:00 og frem til den 7. januar.  Derudover skal indendørs- og udendørsserveringssteder fra midnat agf frem til 05:00 lukke ned, og i samme periode anbefales et forbud mod salg af alkohol. På serveringssteder anbefales det, at der kommer krav om mundbind eller visir for både gæster og ansatte på serveringssteder, dog med undtagelse siddende gæster samt ansatte med coronapas. Den anbefaling, som kommisionen vil have gældende fra på fredag, er et forbud mod at have mere end 50 stående gæster ved indendørs koncerter, forestillinger og lignende.

Derudover anbefaler kommisionen, ifølge TV 2, at alle grundskoleelever sendes på ferie fra den 15. december til og me den 4. januar 2022. Dette gælder dog ikke elever på specialskoler og specialklasser.

Det sidste tiltag, som kommisionen anbefaler, er at efterskoler og fri fagskoler lukkes ned fra den 19. december og frem til den 7. januar 2022.