Sygefraværet er steget i Fredericia Kommune, og det er markant højt. Det skal politikerne forholde sig til, mener Kirsten Hassing Nielsen fra Det Konservative Folkeparti.

Under kommunalgvalget skrev Kirsten Hassing Nielsen et læserbrev om arbejdsmiljøet i Fredericia Kommune, hvor hun fokuserede på problemer med besværlige arbejdsgange, som Det Konservative Folkeparti gerne ser fjernet. Det drejer sig i sær om unødig dokumentation, der kan stresse medarbejderne. Derfor han hun nu bedt forvaltningen om at undersøge, hvilke dokumentationskrav der ligger til personalet i de forskellige jobfunktioner.

– Når der er overflødig dokumentationskrav og kontrol på ældreområdet, så er det med til at belaste sygefraværet i en negativ retning. Der skal vi som politikere gribe i egen barm og se om der er noget vi kan fjerne, for at gøre arbejdsmiljøet bedre, siger Kirsten Hassing Nielsen.