Politiet i Fredericia har fået indleveret et nivelleringsapparat, der er blevet fundet i en busk af en borger i Vestbyen. Politiet skønner, at det har en værdi af 250.000 kroner.

– Det er blevet fundet i nærheden af Prangervej. Vi ønsker ikke at oplyse mærket på det, da vi håber, at den rette ejer kan oplyse det til os. Men har du fået stjålet sådan et apparat, så kontakt politiet i Fredericia, oplyser kriminalassistent Lars Lindholm fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.