Det bliver med kongelig deltagelse når det udbyggede Kolding Sygehus officielt skal indvies til november. Kronprins Frederik har nemlig sagt ja til klippe den røde snor til det nye supersygehus.

– Det er jo en meget stor og festlig dag, særligt for Kolding og den er naturligvis planlagt i rigtig god tid. Jeg håber mange vil sætte kryds i kalenderen, ved den 24. november kl. 11.00 og møde frem dels for at se Kronprinsen, men også for at viser hvor stor opbakning der er til Kolding sygehus og hvor glade vi er for, at det var netop i vores by supersygehuset blev placeret, udtaler det lokale medlem af Regionsrådet for Syddanmark, Søren Rasmussen.