Det er i høj gad kvinderne, der skælder ud på deres mænd og ikke omvendt. Det viser en undersøgelse, som Yougov har lavet for Søndagsavisen.

38 procent af mænd i parforhold føler, at de dagligt eller ugentligt bliver kritiseret af deres partner, mens tallet er 30 procent for kvinder, viser en YouGov-undersøgelse for avisen.

Vi skælder ofte hinanden ud over de helt dagligdags ting. Hvorfor har du ikke købt mælk? Du gider aldrig have sex! Hvorfor ser du på din telefon, når jeg taler til dig? Det er den slags ting, der fylder i de danske hjem, fortæller parterapeuter til Søndagsavisen.

»I Danmark er mange stressede, og så bliver vi småaggressive og bider fra os. Jeg har hørt par kritisere, at man ikke kunne holde ud at høre på den andens vejrtrækning i sofaen, eller at nu sad konen igen der og nulrede tæer. Her er man nødt til at spørge sig selv: Hvis jeg var i balance, ville det her så være et problem?« siger parterapeut og sexolog Maj Wismann.

Parterapeut Martin Østergaard mener ikke altid, at det, der bliver opfattet som kritik, er ment sådan:

»Mange kvinder har det med at gøre opmærksom på, at manden lige skal huske dit og dat. Hun ser det som en serviceoplysning, fordi hun har oplevet, at han glemmer ting. Men han kan se det som styrende, pisseirriterende og en kritik,« siger han til Søndagsavisen.

Læs hele artiklen hos Søndagsavisen