Annonce

E-konsultationer med lægen skal bruges til ’et spørgsmål – et svar’ kommunikation. Det sker dog ikke altid i praksis. Det viser en analyse af praktiserende lægers e-konsultationer, som forskere fra Aarhus Universitet står bag.

Mange patienter benytter sig af at skrive med deres læge online. Siden 2009 har de praktiserende læger tilbudt konsultationer online, og i 2020 blev der blevet trykket send på 9,1 mio. e-konsultationer. Det svarer til 25 procent af alle konsultationer i almen praksis.

– E-konsultationer bliver brugt som en fleksibel måde at sende og modtage korte beskeder, men de bliver også brugt til andet og mere. Det kan vi se i de mange mails, som både patienter og læger skriver, fortæller en af forskerne bag studiet Jane Ege Møller fra Aarhus Universitet.

Stiller for mange spørgsmål


Undersøgelsen viser, at både læger og patienter bryder normen om ’ét spørgsmål – ét svar’ og stiller flere spørgsmål til hinanden.

I overenskomsten om almen praksis beskrives e-konsultationer som ’enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, der ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side.’

Annonce

– Vi ser eksempler på, at både læger og patienter bryder normen om ’ét spørgsmål – ét svar’ og stiller flere spørgsmål til hinanden. Det kan faktisk også være svært at bedømme, hvad en ’enkelt forespørgsel’ er, når det handler om ens sundhed. Og hvad er konkret nok til at det må skrives om i en e-konsultation, siger Matilde Nisbeth Brøgger, som også står bag undersøgelsen.

Resultaterne er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Conjunctions.

Mangler dessiner


Forskerne har analyseret 1671 e-konsultationer fra patienter i alderen 21-91 år, samtidig har de indsamlet information fra praktiserende lægers hjemmesider om rammerne for e-konsultation.

E-konsultationer honoreres med 46,47 kr. pr. konsultation, men lægens svar på patientens eventuelle ekstra spørgsmål honoreres ikke. Det samme gælder lægens afvisning af patientens anmodning om e-konsultation.

Ifølge Matilde Nisbeth Brøgger er en af udfordringerne, at både læger og patienter er blevet ’sluppet løs’ på en platform, uden at de har fået konkrete retningslinjer for kommunikationen.

– Lægerne skal blive mere opmærksomme på og bevidste om de muligheder og begrænsninger, der er ved kommunikationsformen. De er blevet kastet ud i en ny kommunikationsform uden vejledning og uddannelse i den. Det samme er patienterne, siger Matilde Nisbeth Brøgger.

På mange praksissers hjemmeside fremgår det, at e-konsultationen ”ikke må bruges til akutte henvendelser”.

Komplekse problemer


– Vi ved fra mundtlig læge-patient-kommunikation, at akut ikke altid har en entydig betydning. Nogle patienter booker en akuttid i praksis, fordi deres problem er akut i betydningen, at ’nu har det varet så længe, at jeg ikke kan vente længere’, hvilket er en anden betydning end lægens, som er noget ’akut opstået’ eller ’akut behandlingskrævende,’ fortæller Jane Ege Møller.

Studiet viser også, at e-konsultationerne bliver brugt til problemstillinger af mere kompleks karakter både af læger og patienter.

– Det kan være beskeder, der omhandler patienternes følelsesliv, sociale kontekst og livssituation, som er i spil i mange e-konsultationer. I teorien kan patienternes problemer være simple, men i virkeligheden er de mere komplekse, lige så vel som lægens budskaber også kan være mere komplekse, siger Matilde Nisbeth Brøgger.

Ifølge forskerne mangler der stadig mere viden om, hvordan e-konsultationen indgår som en del af lægens hverdag, om hvornår lægerne besvarer e-konsultationer, hvilke tanker de gør sig i forhold til sproget og tekstens udformning.

Annonce