Landstræner Nikolaj Jacobsen og Mikkel Hansen har fortalt, at de modtager hadske beskeder på sociale medier, og det er også noget forsvarskrumptapen Henrik Møllgaard har bemærket.

Det er dog ikke kun den hadske retorik, der er fundet frem. Den ene seerrekord efter den anden er blevet slået og der er virkelig VM-feber i Danmark. Det står i stærk kontrast i forhold til situationen i Egypten, hvor der spilles for tomme haller.

»Vi får mange positive tilkendegivelser, men der er nok lidt mere gang i den derhjemme end hernede,« siger Henrik Møllgaard.

Tidligere har Nikolaj Jacobsen fortalt, at især får hadske beskeder fra +60 årig på sociale medier, der mildest talt ikke har været tilfreds med ham. Efter sejren mod Spanien fortalte Mikkel Hansen, at det er nemt og sidde online at svine folk på den måde. Nu melder Henrik Møllgaard sig på banen i den debat.

»Desværre er det blevet mere og mere udbredt. Vi kan godt se det på både landsholdet og klubholdet, at der på vores fansider står nogle knap så kønne ting. Det er trist, at vi skal vænne os til, at det går den vej, men det er ikke kun i vores branche – det sker også andre steder. Der sidder nogle små mennesker, der ikke tænker over, at der er modtager på den slags beskeder,« siger Møllgaard.

På dagens presseseance knyttede Nikolaj Jacobsen yderligere et par ord til debatten.

»Vi ved, at der er forventninger og vinder vi et par kampe, så er I (medierne, red.) også dygtige til at skrue forventningerne højt op, og så kører den derfra. Der må gerne være forventninger, men der er ingen respekt fra de mennesker, der bare ukritisk skriver, hvad de har lyst til. Det skal man holde sig for god til, og man skal sætte sig ned inden man taster noget og overveje om det er noget, som man ønsker bliver skrevet til en selv,« siger Jacobsen.

VM-finalen mellem Danmark og Sverige spilles søndag klokken 17:30.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Mona Poulsen
Mona Poulsen
23:55 - 30. januar 2021 23:55

Kære landshold, hvor er jeg stolt af jer, i gør det så fantastisk godt trods omstændighederne, i giver mig en ny oplevelse hver gang i kommer på skærmen, tak for jer og glem ikke i gør det så godt som i kan og mere kan man ikke gøre, pøj pøj søndag med Sverige 🤗🤗🤗🤗😘😘🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰