Flere bilister fik sig en slem overraskelse på Sønderjyske Motorvej ved Kolding. Her kørte en bilist mod færdselsretningen, så flere reagerede og ringede til politiet.

– På Sønderjyske motorvej var der 17:47 og frem til kl. 18:17 en bilist der kørte imod færdselsretningen ved rasteplads harte. Vi får flere anmeldelser på det – og vi får flere anmeldelser på, at flere ser denne bil vende rundt og køre den rigtige vej igen. Vi har flere patruljer dernede, der antræffer bilisten. Der er tale om en lettisk mand, der bliver testet positiv for alkohol. Man har beslaglagt bilen indtil man har garanti for betaling af bøden. Han er sigtet for en lang række færdselsovertrædelser, fortæller Vagtchef Steffen Wolf ved morgenens pressebriefing.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. 

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.