Politiet og Fredericia Brandvæsen er søndag klokken 12.20 blevet tilkaldt til motorvejen, hvor der er melding om sammenstød mellem 5 biler og en motorcykel.

Ulykken er sket i østligretning på motorvejen ved afkørsel 59, Fredericia syd.

– E20 er spærret i østgående retning mellem <60> Fredericia V og Fredericia S på grund af et uheld. Politi og redning er på stedet, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Klokken 13.06: Vejdirektoratet oplyser, at der er nu to spor farbare på E20 ved Fredericia i retning mod Middelfart. Der arbejdes stadig på stedet.

Årsag til ulykken er endnu ukendt.

– Jeg har ingen oplysninger om ulykken lige pt., oplyser vagtchef Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Vejen er nu helt farbar på E20 ved Fredericia i retning mod Fyn. Det melder Vejdirektoratet klokken 14.00