Det tyske forbundsvalg, som afvikles på søndag den 26. september, banker på, og ser man på de forskellige meningsmålinger, så er valget helt åbent. Det er nærmest umuligt at spå om udfaldet, og spørger man Tyskland-kenderen, Lykke Friis, som er ekspert i europæisk politik med speciale i Tyskland, er mange tyskere i tvivl om, hvor de skal placere deres kryds.

Lykke Friis har en glødende interesse for det tyske samfund, og den tidligere klima- og energiminister ser valget som kompliceret for den enkelte tysker, da man har været vant til Angela Merkel som landets store leder samt en vigtig akør i det europæiske samarbejde, og snart er hun en fortid i tysk politik.

– Hun har været magtdronningen i Tyskland, hvor hun har siddet på magten i over to årtier, og derfor er det en mental kolbøtte for tyskerne, at man nu skal have en ny kansler. Man har i flere år været bevidst, om at hun stopper, men alligevel er det først nu, at realiteten har ramt tyskerne. Efter 16 år skal tyskerne gøre op med sig selv, om de vil have en helt ny retning, eller om de skal stemme på den kanslerkandidat, der minder mest om Angela Merkel.

Kun 60 procent af de tyske vælgere er overbeviste om, hvor deres kryds skal sættes. En meningsmåling fra i sidste uge, der er blevet lavet af Frankfurter Allgemeine Zeitung, viser, at 40 procent af tyskerne stadig er i tvivl. Det peger på, at der er mangel på afklarethed i Tyskland, og dermed er der mange stemmer, som potentielt kan rykke ved magtbalancen ved en nation, der har en tradition for at gå forrest i det europæiske samarbejde. Altså vil mange europæere rette deres øjne mod det tyske valg, når forbundsvalget står mellem kanslerkandidaterne Olaf Scholz, Annalena Baerbock og Armin Laschet.

Det store spørgsmål er, hvad skal man efter Angela Merkel? Det vil være oplagt for et traditionelt og konservativt europæisk land som Tyskland at fortsætte de vante dyder og give magten til Merkels efterfølger i den kristendemokratiske union (CDU), Armin Laschet, men han ligger i øjeblikket dårligt i meningsmålingerne.

Han er blevet overhalet af det socialdemokratiske parti, SDP, med Olaf Scholz i spidsen, mens De Grønnes Annalena Baerbock, har foretaget den omvendte rutsjebanetur og ligger nu med 16 procent på en klar tredjeplads.

Det er dog værd at lægge mærke til, at det tyske valg ikke er et kanslervalg men et forbundsvalg. Dermed kan de individuelle politikeres popularitet tilsidesættes til fordel for opbakningen til partierne, som har en negativ lighed imellem sig. Den grundlæggende holdning er nemlig, at det politiske landskab har været dårlige til at håndtere corona-krisen til trods for, at Tyskland er hjemland for medicinalvirksomheden BioNTech, der sammen med Pfizer udviklede den første EU-godkendte vaccine.

– Der er en stor frustration blandt den tyske befolkningen over, at man ikke er kommet ud af corona-krisen. Mange taler om en fjerde bølge, og man oplever også flere institutioner, hvor man skal bære mundbind. Herudover er Danmark blevet brugt som eksempel på, hvordan man som land skal håndtere en verdensdækkende pandemi, fordi der er en generel holdning om, at danskerne har styr på corona-krisen, siger Lykke Friis.

Generelt står valgkampen i krisernes tegn, da de store diskussioner handler om corona, ustabiliteten i Afghanistan og klimaudfordringerne med udgangspunkt i oversvømmelserne fra sommer-månederne. Ifølge Tyskland-kenderen bliver de nævnte kriser udslagsgivende for, hvor tyskerne placerer deres stemmer, og dermed fylder landets aktiviteter i EU-samarbejdet ikke så meget i valgkampen, fordi der er en underliggende præmis, som bygger på, at de alle køber ind på EU-samarbejdet og forpligtelsen ved at lave brede og kollektive aftaler.

Den politiske arena i Tyskland oplever lige nu den samme udvikling, der har gjort sig gældende i blandt andet Danmark og Holland, hvor de traditionelle partiers tilslutning er faldet til fordel yderpartiernes opbakning.

– Man skal altid tage meningsmålingerne med et gran salt, men hvis man tager udgangspunkt i prognoserne, så tyder det på, at flere små partier kommer til at have kæmpe fremgang under valget, hvilket går ud over de traditionelle partier. Det gælder eksempelvis liberale partier, der også er begyndt at byde sig ind i valgkampen. Det vil måske gøre den kommende regeringsdannelse mere kompliceret, da der vil være flere partifarver at forholde sig til, især når man har in mente, at man har flertalsregering i Tyskland, uddyber Lykke Friis.

Progressivitet og rød-grønne partier har ligget fjernt fra tyskerne, og det kan meget vel blive til årets forbundsvalg, at den politiske pose bliver rystet. Derfor er der ingen partier, som på stående fod kan sige, at de er favoritter til at vinde valget. Her argumenterer Lykke Friis for, at desto lettere partierne kan mobilisere egne vælgere, desto bedre valg kommer de til at få:

– Nogle partier ligger eksempelvis dårligt i meningsmålingerne, eksempelvis Merkels parti. Det er ikke ensbetydende med, at man skal dømme dem ude eller tro, at Olaf Scholz bliver næste forbundskansler. I slutspurten handler det nemlig om, at partierne kan få deres kernevælgere i stemmeboksen for at undgå forestillingen, om at man har tabt valget på forhånd, fordi meningsmålingerne siger det, siger hun.

Tyskerne er generelt ikke glade for store armbevægelser og eksperimenter, og dermed bliver tillid nølgeordet for det tyske valg. Lykke Friis forventer, at tyskerne stemmer på det parti, der kan forsikre stabilitet og de bedste løsninger på kriser som corona, klima og udenrigspolitiske konflikter. Angela Merkel har i 16 år været et synonym for tryghed, og derfor vil tyskerne foretrække en kanddiat, der kan kobles til tryghed og stabilitet.

Med danske briller er valget også vigtigt for det danske samfund ifølge Lykke Friis, da det er en af Danmarks vigtige samarbejdspartnere i den store internationale kontekst, og dermed har det også en væsentlig betydning for danskerne i den forstand, at Tyskland i høj grad sætter kursen i hele EU.

Skriv en kommentar