Tirsdag klokken 18.45 fik politiet et tip fra en borger om, at to mænd var ved at bære en masse værktøj ned i et kælderrum i Korskærparken. Da politiet kom frem og fik kontakt med de to mænd, viser det sig, at det er en masse dyrt værktøj, som er i kælderrummet.

– Den ene af mændene bor i en lejlighed i Korskærparken, som også blev ransaget. Der fandt vi også en masse værktøj, som er stjålet. De to mænd er blevet anholdt. Det drejer sig om en 32-årig mand med ukendt adresse og en 25-årig mand, som bor i Korskærparken. Begge mænd er romaer, oplyser vagthavende Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Politiet ved endnu ikke, om de to anholdte mænd skal fremstilles for en dommer senere i dag.

(Foto: politi.dk)