Det blev til knap 41,5% af stemmerne til udfordreren fra højrefløjen, Marine Le Pen, der erkendte nederlaget til Emmanuel Macron. Flere vestlige politikere anså valget for at være afgørende, også i forhold til sammenhængskraften i vesten, hvor en højreorienteret sejr ville have ændret på magtbalancen i EU. Men på trods af de mange lettede politikere er valget i Frankrig en klar indikation for at modstanden overfor den etablerede dagsorden i Europa er under pres.

Frankrig er en vigtig del af den strukturelle elite i EU-apparatet. På samme måde som Storbritanniens udmeldelse af samarbejdet med EU varslede nye udfordringer til den etablerede dagsorden, varsler væksten i de nationalistiske stemmer i Frankrig en usikker fremtid for de traditionelle partier. De store procenter som Marine Le Pen fik blandt de franske vælgere vidner om udbredt mistillid til den eurocentriske dagsorden. Det er en dagsorden, der traditionelt har lagt vægt på oprettelsen af overstatslige myndigheder, som landene retter ind efter. Udvidelsen af det europæiske samarbejde er sket over en lang periode, hvor specielt problemer med integration og udveksling af arbejdskraft mellem landene har været problemfyldte emner for politikerne.

Emmanuel Macron blev i 2017 præsident for Frankrig på en dagsorden som outsider. Han er nu den første præsident i landet de sidste 20 år, der er blevet genvalgt. Som historiens yngste præsident har han forsøgt at stå for fornyelse og forandringer. Men samtidig er han blevet kritiseret for at være en del af overklassen. Selvom han politisk har arbejdet på at sætte gang i reformer på arbejdsmarkedet, skatteområdet og anti-korruption, har det ikke været uden udfordringer at få opbakning. I 2018 faldt hans popularitet dramatisk, hvor han måtte ned på kun 25% opbakning i meningsmålinger. Specielt de såkaldt ”gule veste”-demonstrationer symboliserede nedturen. Men under coronapandemien har opbakning fordoblet sig.

Med nu fem nye år som præsident ønsker Macron at fortsætte reformprogrammer, samt også at få reformeret EU-systemet. Under den aktuelle krise på grund af krigen i Ukraine er den generelle udvikling blandt landene i unionen at de militære budgetter skal øges, samtidig med at sanktioner mod Rusland og importen af russisk energi skal nedbringes eller fjernes.

Macrons første fem år som præsident for Frankrig har været præget af kriser, men efter den friske sejr kan han se frem til en periode med bedre mulighed for at stille sig i spidsen som en europæisk statsmand. Kritikken fra ikke mindst Marine Le Pen forbliver dog skarp. Også i Polen stiger utilfredsheden med EU, hvor man har grænser direkte mod Ukraine og føler et nært slægtskab med den ukrainske befolkning. Den nationalistiske bølge rammer også her et sted, hvor utilfredsheden med centralapparatet i Bruxelles stiger.