Vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi stod for dagens første pressebriefing. Han kunne berette om flere trafiksager og overtrædelse af forsamlingsforbuddet.

»Kl. 23.39 standser Sydøstjyllands Politi en varebil ved Holstensvej i Fredericia. I bilen sidder en 48-årig gerningsmand fra Djursland. Han havde talt i mobiltelefon under kørsel, hvorfor politiet havde stoppet ham. Han mister tålmodigheden i dialogen med politiet og vælger at køre med en betjent hængende i vinduet. Betjenten bliver slæbt 30-35 meter, inden gerningsmanden standser. Gerningsmanden ender med at blive sigtet for vold til fare mod andre, og ikke bare en sigtelse for at tale i mobil. Gerningsmanden er pt. til forhør, men der vil umiddelbart ikke ske en fremstilling,« sagde Henrik Dam.

»I Vejle blev en 35-årig mand sigtet for påkørsel af en anden personbil. Han var påvirket af eurofiserende stoffer. Der er heldigvis ingen personskader i uheldet,« sagde vagtchefen.

»I går blev vi kaldt ud til Langelinje i Vejle, da vi havde fået en anmeldelse om et brud på forsamlingsforbuddet. Der skulle efter sigende have været set 12-17 mennesker, der lavede uro på vejen. Da politiet ankommer kl. 00.17 er der intet at se, udover at folk rundt omkring står og går 2 og 2 sammen.«

Sidst men ikke mindst kunne vagtchefen fortælle om et indbrud. »Indbruddet foregik ca. kl 01.45 på Dæmningen i Vejle, hvor nogle spotter noget mistænkeligt. Gerningsmændene er kommet ind ved terrassedøren. Man ved endnu ikke om der er stjålet noget.«

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer