På baggrund af en indstilling fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har Statsadvokaten i København den 16. februar 2016 rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 266b mod den borger, der den 7. september 2015 på en motorvejsbro over Sydmotorvejen i Rødby råbte racistiske udtalelser, viste ”fuckfingeren” samt spyttede ud over en stor mængde flygtninge og migranter, der kom gående på motorvejen på vej mod København.

-Som følge af den massive interesse, der var for sagen i pressen tilbage i september 2015, har vi valgt at melde ud, at der nu er rejst tiltale, udtaler advokaturchef Jeanette Wincentz Andersen.