I nat klokken 02.00 blev der anmeldt indbrud i en villa i Kongensgade i Fredericia, da beboeren vågnede ved, at der var ubudne gæster. En gerningsmand undløb fra stedet, da beboeren vågnede.

– Indbrudstyven(e) er kommet ind via et vindue, der er blevet opbrudt. Hele villaen er blevet gennemrodet, mens beboeren lå og sov. Der er blevet stjålet en mobiltelefon, en pung med få kontanter, en stationær computer, nogle dynejakker samt whiskey, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Indbrudstyven fandt også bilnøglen til mandens bil, som efterfølgende er blevet stjålet. Det drejer sig om en sort varebil af mærket Opel Zafira, der har nummerpladerne AS 63 166.