På Fredericia AVISEN elsker vi kreative ting, og på årets Kreative Dage stødte vi på Mandala Create. Det er en nærmest meditativt tegne redskab med uanede kombinationer.

På en stand spotter nogle sorte rammer og i dem ligger der nogle farve strålende skabeloner som kan danne de smukkeste Mandala mønstre. Mange kender til at farve løs og glemme at omkring sig, men dette produkt omhandler altså at skabe mønstrene selv.

Vi møder Mette Østberg som står bag. Hun er uddannet designer og vi stiller hende en række spørgsmål midt i den travle messe stand fra Mandala Create.

Hvor kommer dette koncept fra?

“Jeg har udviklet et tegnekoncept, der består af de her rammer der fastholder A4-papir og styrer nogle skabeloner, så man kan tegne mandala-mønstre. Man kan gøre det helt præcist, både dreje og spejlvende formerne.”

mandala
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Hvordan fik du idéen til de her skabeloner?

“Det kommer helt fra, da jeg var barn. Jeg har altid været fascineret af skabeloner og matematik, geometri og formgivning. På designuddannelsen kommer man igennem mange af de ting undervejs, og så på et tidspunkt havde jeg idéen til at lave skabeloner, hvor man selv kan skabe mønstrene. Det var vigtigt for mig, at det var standardpapir, der blev brugt, så man bare kan ligge et ganske almindeligt stykke A4-papir ned i og så at man kan bruge de her skabeloner, der så kan drejes præcist. Det er så præcist gør, at man ikke skal bruge energi på at sidde og kæmpe og lægge det rigtigt. Man skal bare dreje den og så sætte formerne sammen.”

Så mange af de udfordringer, du har haft tidligere, da du lavede det, bliver løst på den måde her?

“Lige præcis. Man er så uendelig fri. Det at man bare tegner en lille del af en form gør bare, at den der uendelige verden kombinerer former og streger. Det er et spørgsmål om formgivning og konstruktion, og ikke som mange tænker om mandala som farvelægning. Det er det egentlig ikke, det er formgivningen og konstruktionen, der er det vigtige.”

mandala
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Hvad gør det ved hjernen at sætte tingene i system?

“Det giver ro og fordybelse og det er egentlig den regelmæssige gentagelse, der giver en rytme, der skaber en meditativ virkning.”

Hvad siger folk til det her på messen?

“Jamen de er meget begejstrede, det er rigtig godt, især dem der kommer over og prøver det. Det er svært at forestille sig, hvad det kan, så det er rigtig vigtigt at få det i hænderne. Det her med at du visuelt mærker og ser hvad der sker. Derfor bliver det også brugt som undervisningsmiddel i skolerne. At de får visualiseret alt der her med drejning og spejlvending.”

Hvor mange timer er der i det?

“Der er mange timer i det, og når du har alle seks skabeloner, så vil jeg næsten kalde det uendeligt, selvom der er nogen mennesker, der siger det uendelige ikke findes. Der er så mange muligheder, at du bliver ved med at kunne finde på nye muligheder og nye former. Så det er et bevidst valg, man hele tiden gør.”

Se mere om Mandala Create her.

https://www.billet.dk/gin-festival-2018#bio
Annonce