Den fredericianske komiker, Melvin Kakooza, der satte Fredericia på landkortet i forbindelse med Sunday, er blevet kåret til årets fredericianer af Frederik d. III’s Laug ved en ceremoni på Rådhuspladsen.

I dag blev spændingen udløst om, hvem der er årets fredericianer. Lauget havde i tiden op til kommet med hentydninger, der ledte det i retning af Melvin, og det viste sig, at være rigtigt, da han blev kørt hen til Rådhuspladsen i en bil, hvor Frederik d. III’s laug stod klar og sang “I natten klam og kold”, hvorefter formanden for lauget, Michael Kristensen, satte ord på kåringen af årets fæstningsdreng.

– Melvin, du har om nogen sat Fredericia på landkortet. Din rolle i Sunday har gjort, at hele befolkningen kender Fredericia og ingen er i tvivl om, at der spilles professionelt fodbold i Fredericia. Din herlige optræden har underholdt os alle, sagde Michael Kristensen.

Efter kåringen talte vi med Melvin Kakooza, der satte ord på, hvad det betyder for ham.

– Det betyder sindssygt meget, det er en kæmpe ære, når man er opvokset i byen, siger Melvin.

Melvin har tidligere sat Fredericia på landkortet via sin karriere. Han har været DM i standup, hvor det blev nævnt, at han er fra Fredericia og ikke mindst TV-serien Sunday, men i forhold til de titler, som Melvin har vundet rangerer dagens kåring højt.

– Især fordi, da jeg begynder at lave stand-up og tv, så var en af mine tanker at fremme min hjemby og få lov at gøre det har været en ære, siger Melvin.

Melvin Kakaooza var beæret over at modtage titlen. (Foto: AVISEN)

Da Melvin fik overrakt beskeden om, at han skulle møde op i dag, kom det som en overraskelse.

– Jeg kender Palle, der ringede til mig. Det var ikke lige det jeg troede, at han ville. Jeg er vokset op med hans dreng Frederik, så jeg fik lidt et chok, men det var en dejlig nyhed,  siger Melvin.

Lauget stod klar med billerammen og kage. (Foto: AVISEN)

For nogen tid siden måtte Melvin trække sig som X factor-vært før programmet kom igang. Han var blevet ramt en hjernetumor, og først i den seneste tid er han på vej tilbage til et normalt arbejdsliv igen.

– Det er stille og roligt, men jeg er i fuld gang med sæson tre af “Helt sort”, og så er der andre projekter, som jeg ikke kan røbe endnu, forklarer han.

Med titlen som årets fæstningsdreng går Melvin Kakooza i fodsporet på følgende, der tidligere har vundet prisen:

2019: Madsby Legepark
2018: EventC
2017: Bridgewalking Lillebælt, repræsenteret af Lone Skjoldaa
2016: Bent Jensen, thansen
2015: Anders Østergaard, Monjasa
2014: Søren Møller, Fredericia Teater/Fredericia Musicalakademi
2013: MesseC
2012: Uffe Steiner Jensen, tidligere borgmester i Fredericia
2011: Peter Mejer Mortensen, Fredericia Sommerrock
2010: Olaf Helios, Ældresagen
2009: Mette og Rainer Gassner, gastronomi i topklasse
2008: Carsten Bøttern, MC arrangement 2008
2007: Torben Vendt, Bjørn Nørgaard projektet
2006: Team Jiyo, Showgruppe
2005: Kent Jensen, Jazzklubben Pakhuset
2004: Jordånden, Kunst
2003: Jesper Larsen, Ungdommens Hus
2002: Mogens Zarling, Ambulancelæge
2001: Helge Reinhardt, Kulturengagement
2000: Kaj Petersen, FHK
1999: Peter Fløe, Byggeri til nye virksomheder
1998: Henning Høngsmark, Fredericia Volds Bevarelse
1997: Ole Nikolajsen, Triathlon
1996: Fredericias borgere, Årets By
1995: Bent Oxbøll, Fredericia lidt grønnere
1994: Mogens Ussing, Byrenovering
1993: Mogens Jeppesen, FHK
1992: Dan Dorshel, Spillestedet Det Bruunske Pakhus
1991: Henning Møberg, Grøn Kommune
1990: Børge Larsen, Byen for Alle
1989: Vagn R. Hansen og J.B. Nielsen, Erhvervsrådet/Årets By  

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer