Pressemødet er slut

19.22: Wammen: “Det giver god mening at forlænge hjælpepakkerne, når man nu forlænger restriktionerne, men også at det er helt naturligt, at hjælpepakkerne skal forbedres, når nu restriktionerne skærpes. Det kan eksempelvis være svært for en virksomhed, der leverer mad til private fester.”

19.20: Brostrøm: “Jeg er optimistisk i forhold til, at vi kan bevare kontrollen over epidemien med de tiltag, der nu er meldt ud.”

19.18: Kan man tale om, at folk dør af corona og ikke med corona, bliver der spurgt fra BT.

Mølbak svarer: “Det kan vi godt svar på. Langt hovedparten er døde af corona. Den rammer også folk som du og jeg. Den rammer folk i 40erne og 50erne. Dem ser vi også i dødsstatistikken. Det er ikke en sygdom, man skal negligere. Den har mange ansigter. Undersøgelser viser, at 95 procent af disse dødsfald skyldes coronavirus.”

19.12: Brostrøm: “Vi er ikke ude i noget symbolsk. Men jeg er også nødt til at være ærlig. Vi har ikke den perfekte evidens for mundbind, alligevel er der tiltrækkelig dokumention for, at mundbind har en effekt. Der står vi på solid grund. Det er rigelig dokumentation for, at vi kan tage dette ind.”

19.11: Frederiksen: “Vi holder arbejdspladserne i gang. Det er ikke en lockdown. Vi lukker ikke skoler og uddannelser ned. Vi reducerer vores sociale aktiviteter. Børnene kan stadig spille fodbold. Kulturinstitutionerne kører videre. Det vil jeg gerne understrege. Vi skal igen på forkant med smitten.”

19.08: Brostrøm: “Vi ved godt, at det er indgribende. Det er vigtigt for mig at sige, at det er anbefalinger, det er ikke krav, som politiet vil håndhæve hos folk privat,” siger Brostrøm til spørgsmålet om 10 personer og i folks eget hjem.

19.06: Frederiksen. Det er svært for alle. “Jul er en meget, meget vigtig tradition i Danmark. Derfor er vores forhåbning, at danskerne kan holde jul. Men vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvordan det kommer til at se ud. Julefrosterne med Rød Aalborg bliver nok ikke det, vi ser i år.”

19.05: “125 indlagte lyder måske ikke af meget, men det er en epidemi, der er i acceleration. Vi skal handle, før det er nødvendigt. Vi kan desværre ikke pege på et enkelt element, der er skyld i spredningen af smitte. Vi kan ikke sige, at det er de unge, eller nogle andre, siger Mølbak som forklaring på, hvorfor man bliver nødt til at indføre restriktioner, der rammer mange.

19.00 Kåre Mølbak, der er faglig direktør i Statens Serum Institut, taler. “Vi har en epidemi, der er i stigning. Vi ved mange ting. Vi beregner mange ting. Vi prøver at lave fremskrivninger for at se, hvad vi ser ind i. Alle de parametre peger den forkert vej. De peger ind i en epidemi, der er i acceleration. Det er vigtig at handle nu, for ellers vil corona-epidemien accellerere”dd

18.56: Søren Brostrøm taler. “Vi skal have tålmodighed med Coronavirussen. Vi ved, at det virker at lukke nogle ting ned. Vi har set en flad kurve i en lang periode efter, vi indførte restriktioner. Men nu stiger kurven. Det bliver et langt, sejt træk at leve med coronavirussen i Danmark. Det er klart, at den øgede brug af mundbind skal sikre, at coronavirussen ikke spredes med unødvendig hast herhjemme. Samtidig hold dig til at få. Mød kun få mennesker, og mød dem eventuelt udenfor. Find dig en lidt tættere og mindre omgangskreds. Aflys aftaler med folk, du ikke ser særligt tit”

18.55: “Vi ved godt, at når vi laver nye restriktioner, så vil det ramme virksomhederne. Men hvis ikke vi gør dette nu, så ser vi ind i en situation, hvor vi måske skal tage endnu mere alvorlige restriktioner i brug.”

18.54: “Der bliver mulighed for økonomisk kompensation for visse danske virksomheder. Danmarks økonomi skal bedst muligt gennem krisen,” siger Nicolai Wammen.

Nu taler Finansminister Nicolaj Wammen. “Det handler om at passe på de danske virksomheder, samtidig med at vi passer på hinanden,” lyder det fra finansministeren.

18.51: Kontakttallet er steget til 1,2, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke, der også fortæller, at imens man diskuterer flere tilskuere til fodboldkampe i Danmark, så omdannes nationalstadion i Polen til et felthospital. Der er ingen, der kan vide sig sikre. Sygdommen kan ramme hårdt og give alvorlige senfølger i alle aldre.

18.48: Statsministere giver ordet videre til sundhedsminister, Magnus Heunicke. Han siger blandt andet, at vi skal forberede os på en akut stigning i antallet af indlagte. “Vi kommer ikke udenom, at sundhedsvæsenet vil blive belastet i løbet af vinteren. I fire ud af fem regioner vil vi have meget stejle stigninger i smitten med risiko for eksponentielle stigninger, hvis vi altså ikke griber ind”

18.47: “Den situation, som vi står i, udfordrer vores sammenhold. Der er allerede nogle, der efterlyser, at vi går endnu hårdere til værks, mens andre mener, vi skal gøre det modsatte, siger Mette Frederiksen. Jeg vil love, at vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at bringe Danmark så godt igennem krisen som muligt.”

“Grænsekontrollen bliver skærpet frem til 2. januar. Hvis man ser efter, er der lys i mørket,” siger Mette Frederiksen.

18.46: “Vi vil sætte gang i yderligere kompensationsordninger for erhvervslivet samt at forlænge de nuværende. Hvis smitten går ned, så vil vi selvfølgelig se på, om vi kan lempe restriktionerne, men modsat kan det også blive nødvendigt at stramme yderligere.”

18.45: “Vi sænker forsamlingsforbudet fra 50 til 10 personer, samtidig beder myndighederne også alle om at begrænse, hvor mange forskellige personer man ser privat.”

18.43: Vi udvider kravet om mundbind. Det skal bæres indendørs, hvor der er offentlig adgang. Det gælder supermarkeder, storcentre, biografer, hospitaler, kulturinstitutioner og ungdomsuddannelser – for bare at nævne nogle af eksemplerne. Det gælder fra 29. oktober, så man kan nå at købe et lager,” fortæller Frederiksen.

På mandag forbyder vi alt salg af alkohol efter klokken 22.

18.42: “Noget skal være lukket for at noget andet kan være åbent. Vi skal skrue ned for blandt andet fester og andre sociale sammenkomster. Vi bliver nødt til at skrue ned for det sociale.”

“Det sidste man har lyst til at høre er om corona på en fredag aften. Jeg tror alle, at vi er trætte af situationen, siger Mette Frederiksen. Coronaen er ikke overstået. Den er tværtimod tilbage med fuld styrke.”

18.40: “De seneste uger er Europa for alvor blevet ramt af coronaens anden bølge,” siger Mette Frederiksen og nævner andre landes nye restriktioner. Jeg vil derfor i dag indføre nye restriktioner, siger Mette Frederiksen, der kalder coronasituationen for “bekymrende”. Men vi står i dag bedre rustet til at bekæmpe sygdommen på grund af bedre testning og smitteopsporing.

18.35: “Vi risikerer at miste kontrollen i Danmark. Derfor nye restriktioner, som jeg vil præsentere lige om lidt.”

18.33 Mette Frederiksen taler

18.32 Statminister Mette Frederiksen går på talerstolen om lidt.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Brian Magnussen
Brian Magnussen
1 måned siden

Skal der så ikke lige tjekkes op på om der er sprit i alle butikker ? Der er flere butikker i byen der bruger noget der overhovedet ikke lugter af sprit.