I 2022 skal de første danskproducerede Corona-vacciner se dagens lys. I hvert fald hvis det står til statsminister Mette Frederiksen. Rettidig omhu, kalder hun ambitionen om en dansk vaccineproduktion.

-Som alle kan se, læse, mærke og høre, så mangler vi vacciner. Derfor har vi brug for at få sat produktionen op, siger Mette Frederiksen til TV2.

Vaccinationsplanen foreskriver, at alle danskere er blevet tilbudt vacciner allerede i august i år – men skulle der være behov for fremtidige vacciner, som eksperter peger på, så er det afgørende med egen vaccineproduktion, forklarer statsministeren.

-Det kan sagtens være, at vi ser ind i en fremtid, hvor vi alle sammen får behov for at blive revaccineret. Jeg tør ikke sætte tal på, hvor mange år det kommer til at gælde, siger statsminister Mette Frederiksen til TV2.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer