Siden 1872 har DMI forsynet rigsfællesskabet med vejrudsigter, varsler og viden om klima. Ikke blot klædes små og store på til morgendagens vejr. DMI ruster regering og beredskaber til at håndtere fremtidens ekstremer. Og faklen bæres videre.

Med en bevilling på 7.400 rigsdaler og fire medarbejdere så Meteorologisk Institut dagens lys den 1. april 1872 som en institution under Marineministeriet. Det er i dag 150 år siden, og meget vejr har passeret himlen siden.

Danmark lagde sig i halen af en lang række lande, der også i de år etablerede meteorologiske institutter. Det skete efter en skæbnesvanger begivenhed i Sortehavet, hvor England, Frankrig og Tyskland sloges med russerne under Krimkrigen.

En voldsom storm overrumplede de vestlige landes flåde, og 41 skibe forsvandt med mand og mus! De europæiske meteorologiske institutter kom til verden, for vejr kan vinde krige.

– Fire medarbejdere fik man dengang i 1872. I dag er der godt 300, der på forskellig vis klæder os alle på til fremtidens vejr – også forsvar og beredskaber. Det er et privilegie at tjene samfundet i en tid, hvor udfordringen ikke bare er den præcise fortælling om morgendagens vejr men også ansvaret for det klima, vores børnebørn arver, siger direktør Marianne Thyrring.

Knopskydning
I 1872 blev Meteorologisk Instituts arbejdsopgaver beskrevet i følgende punkter:

– Tilvejebringelse af iagttagelser
– Spredning heraf til offentligheden
– Udvikling af videnskabelig meteorologi

Senere blev den meteorologiske betjening udvidet. Først fik Flyvevejrtjenesten luft under vingerne, og siden skød Forsvarets Vejrtjeneste sig op – to selvstændige organisationer under henholdsvis Statens Luftfartsvæsen og Flyvevåbenet.

I 1990 blev de tre vejrtjenester lagt sammen i hovedkvarteret på Lyngbyvej 100 i København.

DMI er i dag en alsidig myndighed, der gaber over alt fra vejrudsigter, varsling af farligt vejr, hydrologi og oversvømmelser, leverandør af frie data og eksperter i klimaforskning- og rådgivning. Et hus, der betjener sig af satellitter, supercomputere, radar, automatiske målestationer og meget andet fra værktøjskassen, der bærer stemplet ’kritisk infrastruktur’.

Fra vejrhaner til satellitter
For 150 år siden var virkeligheden en anden. Dengang var det meteorologiske arbejde manuelt, målinger blev aflæst af observatører og sendt til Meteorologisk Institut pr brev, så sol ofte var blevet til regn, når målingerne endelig nåede meteorologerne.

Teknologiske landevindinger som supercomputere og satellitter har over tid styrket vores viden om vejr og klima, Moderne højteknologi sikrer langt tidligere og mere præcise vejrudsigter og varsling.

Klar mission
Det er stadig DMI’s altoverskyggende mission at klæde rigsfællesskabet på til fremtidens vejr.

Med tiden er fokus udvidet, så ’fremtidens vejr’ ikke bare dækker sol, vind og vand, der står lige for døren, men også det klima, som venter langt ude i fremtiden, når børn og børnebørn for længst er blevet voksne og har overtaget ansvaret for kloden.

DMI huser Nationalt Center for Klimaforskning, der kæder rigets klimaforskere sammen og foretager verdensførende forskning om klimaforandringer i Arktis. Flere af videnskabsfolkene er desuden dybt involveret i arbejde for FN’s Klimapanel IPCC, og de globale klimadata tilpasses til danske forhold i Klimaatlas, der hjælper kommuner og andre aktører, som arbejder med klimatilpasning, med at ruste os mod fremtidens klima.

For klimaforandringer er en voksende trussel mod ikke alene vores samfund men også vores klode.

Ifølge de seneste rapporter fra FN’s Klimapanels stiger havet og temperaturen med hidtil uset hastighed. Flere mennesker fordrives, sundheden falder, og økosystemer trues. Og i takt med at temperaturen stiger, øges risikoen for uoprettelige skader og behovet for klimatilpasning presser stater verden over.

DMI’s klimaforskning og rådgivningen til regeringen er derfor vigtigere end nogensinde.

Giv os i dag vort daglige vejr
Det ligger i DMI’s DNA at skabe forskningsbaseret viden og data, og gøre den viden brugbar for samfundet Hele rigsfællesskabet trækker på produkter og tjenester fra DMI. Nogle som f.eks. den daglige vejrudsigt, er synlige for os alle, andre er målrettet udvalgte brugere.

Herunder følger et skønsomt udvalg, der dækker fra grøn databutik, international forskning, militær og chancen for sol og regn.

Vejrudsigten, som gengives på dmi.dk i app og i landets medier, er et højprofileret klenodie, som er en voldsomt kompleks affære, inden den lander hos brugerne.

Istjenesten, støtten til den europæiske grænse- kystvagt Frontex og kampmeteorologerne, der er støttetropper for landets udsendte eskadriller, ses kun af de få, men rækker ikke desto mindre langt ud over landets grænser.

Og så er DMI med til at gøde den grønne omstilling ved at frisætte vejr- og klimadata, som kvit og frit kan gribes af private virksomheder eller offentlige initiativtagere og indbygges i innovative løsninger til gavn for morgendagens samfund.

– Viden er det fundament, fremtidens løsninger bygger på. DMI samler, ordner, anvender og deler oceaner af data fra himmel og hav med kunderne, altså borgere, myndigheder, erhvervsliv og politikere. Data, som indgår både lokalt og i det internationale samfunds bestræbelser på at håndtere såvel dagens som fremtidens klimaudfordringer, siger Marianne Thyrring.

Vejr- og klimafestival
150 år med vejr og klima på bagen kræver en ordentlig fejring, derfor holder DMI i samarbejde med Experimentarium kalas med en Vejr- og klimafestival.

Festivalen kan opleves på Experimentarium fra i dag den 1. april frem til 10. april 2022.

Der vil være masser af aktiviteter for hænder og hoveder og svar på spørgsmål som: Hvorfor blæser vinden, hvordan forudser man vejret – og kan man overhovedet forudse klimaet langt ude i fremtiden?

Og selvom der vil være spas, lover vi, at det trods datoen ikke er en aprilsnar. Den er god nok: 150 år og fest. Vil du med til festivalen, så læs mere her: https://www.experimentarium.dk/tema/vejr-og-klimafestival/