Familienetværket i Fredericia, der sælger Den Gule Sløjfe med påskriften “Støt vore soldater”, hvor overskuddet fra salget går til støtte for soldater og pårørende, har fået misbrugt deres varemærke af tilhængere af ISIS i Danmark. Det skriver syrienblog.net.

Det er tilhængere af ISIS i Danmark, der har kopieret den danske gule soldater-sløjfe til biler, og sælger det igennem Facebook-gruppen ‘Ahl ul-Ghurabaa’ 2.0‘.

Den gule sløjfe er et beskyttet varemærke, som tilhører Familienetværket i Fredericia.

Fredericia Avisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra formanden for Familienetværket i Fredericia, Jane Svanborg.

Sammenlign de to logoer her og døm selv, om de ikke ligner hinanden til forveksling: http://syrienblog.net/2014/07/26/isis-tilhaengere-kopierer-dansk-soldater-sloejfe/

Opdateret søndag klokken 18.34

Formanden for Familienetværket i Fredericia, Jane Svanborg, har nu reageret på Fredericia Avisens henvendelse.

– Jeg blev i går gjort opmærksom på sagen og kan oplyse, at Familienetværket vil behandle den sag på nøjagtig samme måde som vi har håndteret andre tilsvarende sager om krænkelse af vores varemærke ” den gule sløjfe “. Derudover har vi ikke yderligere bemærkninger til sagen pt., oplyser Jane Svanborg Pedersen til Fredericia Avisen.

(Foto: Facebook )