En 30-årig mand fra Fredericia, som har siddet bag tremmer lige siden juni måned, hvor han dengang blev anholdt og sigtet for at have mishandlet sit eget barn – en baby på kun 2 måneder – skal torsdag for Retten i Kolding.

Den kun to måneder gammel dreng blev tilbage i juni måned udsat for brutal vold på en adresse i Fredericia, at den lille baby blev indlagt på sygehuset med flere knoglebrud og blødninger i hjernen, samt flere blå mærker og blodudtrædninger.

Torsdag skal Retten i Kolding tage stilling til, om den 30-årig er skyldig i de skader, som barnet fik. Hvis den 30-årige far bliver dømt efter tiltalen, risikerer han op til seks års fængsel.

Den 30-årig har hele tiden nægtet sig skyldig i volden.